fortsat fra s. 25
met, skal helst være originale, og det vil derfor næsten altid kunne betale sig at reparere dem, lige meget hvor ødelagte de er. Det er imidlertid forbundet med nogen vanskelighed at foretage reparation, hvis man ikke har rådighed over drejebænk og faciliteter til lakering med isolationslak, hvorfor det må tilrådes at overlade arbejdet til et elektromekanisk værksted.
   Anderledes med den almindelige vedligeholdelse. Man kan ved passende eftersyn, rensning og smøring bevare sin dynamo eller generator intakt og i god stand mange år frem i tiden. Eftersyn bør primært omfatte kul og kommutatorer på dynamoer samt lejer (slør) på både dynamoer og generatorer. Er en kommutator meget slidt, bør den drejes af i en drejebænk. NB: kommutatoren er ikke slidt, fordi den på børstebanen er belagt med en brunlig film. Denne film er kun af det gode og bør bevares, idet den nedsætter sliddet på børsterne p. g. a. mindre friktion. Lad være med at slibe på en kommutator med mindre det er uomgængeligt nødvendigt. Brug kun kommutatorsten eller fint sandpapir (aldrig smergellærred). Slør i lejer kan forårsage, at kullet hopper på kommutatoren, hvorved denne bliver forbrændt eller at roterende dele slæber på viklingen, så den ødelægges.
   Rensning bør primært omfatte fjernelse af kulstøv, der jo er ledende for elektriciteten og derved kan forårsage kortslutning.
   Smøring må ikke overdrives, idet overflødigt smøremiddel løber ud af lejet og forårsager store ansamlinger af snavs. (Smør tit men lidt). Kommutatorer eller andre glideflader, hvorpå kul skal glide, må aldrig smøres. Smøremidlet er i kullene (grafit). En hyppig årsag til afbrændte dynamoer er overbelastning. Dynamoen bør reguleres, så

den afgiver 2-3 A ved normal kørsel. På mange vogne var der en anordning, med hvilken man kunne køre med halv eller hel ladning, hvormed mentes at man kunne ændre på dynamoens afgivne spænding og strøm ved hjælp af modstande indskudt i serie med feltviklingen i dynamoen. Hvis man er meget opsat på at bringe disse ting tilbage til original virkningsdygtig stand, kan det naturligvis gøres. Det er dog nemmere og bedre at installere et moderne spændingsrelæ, der automatisk regulerer dynamoens afgivne effekt i takt med behovet. Hvis det er muligt at finde frem til et spændingsrelæ, der passer til den aktuelle dynamo, kan det jo altid anbringes et lidet iøjnefaldende sted.
   Husk ved montering af spændingsrelæ på dynamo med reguleringskul, at disse (eller dette) skal stilles til maksimal ydelse, og al anden justering af spænding foretages på relæet.
   For startmotoren, hvis en sådan findes, gælder de samme betragtninger m. h. t. smøring og rengøring som er anstillet ved dynamo og generatorer. Man skal være opmærksom på, at dårlige elektriske forbindelser har meget stor indflydelse på motorens effektivitet. Strømmen, en startmotor bruger, er nemlig meget stor (100-150 A), og selv en ganske lille overgangsmodstand forårsager derfor et stort spændingsfald. Bemærk endvidere, at kullene i startmotoren er hårde kobbergrafitkul for at kunne overføre denne store strøm (kvalitet F3).
   Det elektriske system i en bil skal være i orden, for at bilen kan virke på tilfredsstillende måde, og det kan derfor ikke pointeres kraftigt nok, at selv om ledningsnettet ikke umiddelbart kan beskues, kan godt håndværksarbejde rigeligt betale sig selv om det også skulle tage et par timer mere at udføre.             Fl. Sørensen.