|
klarlige modelnummerering giver endnu anledning
til videnskabelige afhandlinger). Under den sideløbende
betegnelse 14140 MG Super Sports opfyldte Mark IV ønskerne hos
mange bilister om en hurtig, ikke for stor, og ikke mindst
prisbillig sportsvogn. Mark IV betragtes som basiskonstruktion for
Mark II og III, der blev efterfulgt af de berømte Magna og
Magnette sports- og racervogne.
MG modellen 18/100 — MG Six Mark III
'Tigress' — eller MG 'B' og ikke at forveksle med MGB — var
afledt af 18/80 Mark II sportsvognen og meget interessant, fordi
det for første gang skete, at MG forsøgte at fremstille en
serie-racer, som fra fabrikken fuldstændig var forberedt og tuned
til racerbrug. 'B'-typen var på 2½ liter med 6-cylindret motor og overliggende
knastaksel. Udstødningsrørene blev ført gennem motorhjelmen og
langs karrosseriet.
I de følgende år opnåede MG mange sejre i
internationale konkurrencer — The Irish Grand Prix, Double-Twelve, Tourist Trophy, The B. R. D. C. 500 Miles og mange
andre. En prototype af modellen 'Tigress' deltog i 1930 med
Callinghaml Parker i 2 x 12 timers løbet på Brooklandsbanen. På
grund af uheld havde bilen ingen succes. Projektet 'Tigress'
racervognene blev opgivet til fordel for Midgettyperne, der havde
været i produktion siden 1929.
Falko Lorenz.
(fortsættes i næste nr.)
|
|
I det svenske blad MAC Nytt No. 2 feb. 1968
berettes om et forsøg på at skabe en ny Indian.
Floyd Clymer, Los Angeles (der sikkert vil
være mange medlemmer bekendt for sin enorme produktion af bøger
om gamle biler efter recepten: haves 100 billeder, sakses fra
andre bilbøger 100 billeder, omrøres under tilsætning af lidt
text, resultat, en serie på 5 bind å 5 dollars) vil finansiere
en produktion af en prototype, som tyskeren Friedel Munch i
Ossenheim/Hessen har konstrueret.
Den nye Indian skal have en sideventilet motor
,nykonstrueret efter Scout typen", 4-trins gearkasse,
indkapslet triplex kæde, NSU elstarter, kæmpe Munch-bremser,
Ceriani forgaffel, svingarm bagtil, og plast-tank og bagskærm.
Alt i en tip top moderne m/c, når man ser bort fra
ventilarrangementet; men hvorfor den netop skal hedde Indian kan
være lidt svært at se, hvis man ikke lige ved, at samme Floyd
Clymer i hine dage var en særdeles berømt Indian-kører og på
samme tid én af fabrikkens bedste forhandlere. For Indian
entusiaster kan oplyses, at der i MIC Nytt No. 3 marts 1968 på
siderne 18, 19 og 20 findes en virkelig god historisk gennemgang
af Indian epoken.
E. Ballermann.
|