|
en tophastighed på 45 kmt ved
3.000 omdrejninger i minuttet.
Den 2-cylindrede model præsenteres som ny i 1910 —
se fx. Auto-Cyclen nr. 20, 18. maj 1910. 1 Wanderer fabrikkens eget
hovedkatalog fra 1911 siges det at 3 HK modellen kom „sidste
år". Også von Fersen har at den første 2-cylindrede kom i
1910,
I Wanderers hovedkatalog fra 1911 vises tre modeller,
1-cyl. 1½ og 2½HK og 2-cyl. 3 HK. Alle tre havde nu rem-strammer,
lille remskive på baghjulet, håndbremse (til tromlebremse på
baghjulet) og fodbremse, som virkede med en klods på bageste
remfælg, stort baghjulsnav, fjedrende bagstel og navnet Wanderer i
skriveskrift på tanken. De to 1-cylindrede havde fladt styr, den
2-cylindrede gedebukkestyr og alle tre værktøjskasse på. styret.
2½ HK havde oliepumpen på venstre side, de to andre på højre.
1½HK havde ingen forhjulsaffjedring på katalogbilledet. Som
ekstraudstyr kunne nu bl. a, fås karburatorgreb på styret, og
fodbremse med særskilt pedal. Normalt var den sammenbygget med
cykelpedalerne.
Nu skal man være forsigtig med at datere en motorcykel
ud fra detaljer som styr, værktøjskasse eller lignende. Der kan
være variationer fra den ene måned til den anden, alt efter hvad
fabrikken havde på lager af disse dele. En undersøgelse af motor-
og stelnumre ville være ganske interessant-, desværre kan
fabrikken ikke hjælpe. Der er ikke så få overlevende Wanderer
motorcykler her i landet, og flere kan sikkert findes endnu.
Hans Lystrups 1912 katalog viser to modeller, den
1-cylindrede 1½ HK og den 2-cylindrede 3 HK. Begge maskiner havde
remstrammer, gedebukkestyr med værktøjskasse, lille remskive på
baghjulet |
|
og et stort baghjulsnav med
fodbremse i forbindelse med pedalerne, foruden håndbremse på
styret. Fjedrende for- og baghjulsgaffel. Navnet Wanderer står nu
med blokskrift på den trekantede benzintank og med W'et i en cirkel
på midten. Oliepumpen er placeret i venstre side. Det er lidt
gådefuldt, hvorfor oliepumpen optræder snart i venstre, snart i
højre side.
Forresten: Teknisk Museums Wanderer har en tredje
udformning af mærket på benzintanken — og min egen har en
fjerde. Alle fire er givet originale, men hvor kommer de to sidste
ind i rækken ?
I Skagensløbet 1913 gennemførte Carl Hølzer på
Wanderer under store strabadser.
I alle disse år havde Wanderer haft automatventil; den
var forlængst forældet.
1 1914 kom der to ny modeller: En 1-cylindret 2 HK med
styrede ventiler og boring og slaglængde 65 X 75 mm, i alt 252 ccm,
efter sigende den bedste model, der kunne holde 50 kmt over lange
strækninger. Den gik blødt takket være kraftoverføring med
indvendige tandhjul og stort kileremshjul. Og erl. 4 HK
2-cylindret med symmetrisk V-motor, 65 X 76 mm, hvilket giver 504
ccm. På et tidspunkt er der også kommet en 3 1/4 HK ind i billedet
af samme konstruktion som 4 HK. Den har cylinderdimensionerne 60 X
75 mm, 430 ccm. Mens den tidligere serie altså havde automatisk
indsugningsventil (snøfteventil) og styret udstødningsventil, har
de tre ny modeller to styrede ventiler ved siden af hinanden, og de
kan fås med kobling og 2 gear i bagnavet og en slags kickstart. På
alle modeller, gamle og ny, er der Bosch magnet og gummistørrelsen
er 26 X 2".
På motorcykel- og bivejsautomobil udstillingen i
Tivoli 1914 har importøren Hans |
