| |
|
(fortsat fra side 23)
nogen hemmelighed at Børge Kå arbejder på sit livsværk:
opbygningen af Danmarks ældste uforfalskede Ford T. Grundstammen i
forehavendet stammer fra en nordsjællandsk mekaniker, der gik under
navnet Ansjosen, og det er af årgang 1911. Vognen er nu komplet i
og med erhvervelsen af et topersoners karrosseri i Finland. — Ib
Jensen i Ishøj har opnået ærefuld placering i Regionaltreffen der
BMWClubs in Gladebeck/Göttingen, skønt hans 319 var eneste
deltagende førkrigsvogn. Nu er næste restaureringsemne, 327/28,
helt adskilt og pladearbejde påbegyndt. — Erik Jeppesen vil gerne
af med 2 DKW'er (se annonce) for at skaffe plads til en
nyerhvervelse, en 8-cylindret Dodge sedan 1930 i god stand. —
Peter Mogensen har købt en Nash 1928. — To
Chevroletter er tilgået Horsens-egnen. Verner Holmbæk har
erhvervet en 1930 coupe i Rødvig og P. E. Hansen har givet
touringen selskab af en 1930 4-dørs sedan de Luxe fra Sdr. Rind ved
Viborg. Efterhånden ejer alle Horsens-medlemmerne: Olufsen, Laier,
Stilling Jeppesen, Fuglsbjerg og de to ovennævnte en eller
flere Chevroletter, indregistreret eller under opbygning. —
Fuglsbjerg har endvidere for nylig erhvervet: Opel Olympia 1936, 2
stk. Adler af ubekendt årgang og daværende kronprins Frederiks
Packard 1946 convertible. — John Arendtsen har købt den Morris
Ten/Six, der var annonceret i sidste nummer af bladet, han ville
egentlig have haft en DKW.
Sv. Dråby har købt en DeSoto 1931 i fuldstændig
jomfruelig stand. — Henning Helmer har indført en topersoners
Singer fra England — nærmest en Le Mans. —Jørn Jacobsen har
solgt sin, ditto, vi har i skrivende stund ikke rede på til hvem.
|
|
Den 1. oktober var
afviservingernes dødsdag. Betragtet som en almen
sikkerhedsforanstaltning i trafikken er det helt ok, at man
ensretter automobilers tegngivningsapparater. Og da vore gamle
ordinært indregistrerede biler af myndighederne betragtes som
tilhørende den store masse, endskønt de fleste ikke kører i
vinterhalvåret, så er der vist ingen muligheder for dispensation
— blinklys er sagen. Retningsvisere blev indført ved lov i 1932,
dengang har man sikkert også ment, hvad man skulle med dette
nymodens grej, og nu, duer viserne ikke mere.
Der eksisterer mange muligheder ved placering og valg
af blinklygtetype. Smag kan ikke diskuteres, men jeg er af den
mening, at man bør tilstræbe at montere så diskret som muligt.
Jeg har set uhyrligheder som VW-blink på Ford A-forskærme — var
der da ingen anden løsning? Firmaet Ermax fremstiller bl. a. nogle
lygter, der af mekanikere kaldes „marcipanbrød", disse typer
kan monteres mellem kofangerskinnerne for og bag. Man må fremstille
et skinneformet beslag af 3-4 mm messingplade, der matforkromes, og
fastgøres til kofangerhornets bolt. Midterblinklygter kan være af
samme type og anbringes på torpedoens øverste del. Ved min phaeton
er retningsviserne monteret der, og hullerne, der fremkommer ved
afmonteringen dækker jeg med ,marcipanbrødene".
Jeg lægger vægt på ved montering at undgå at bore
huller i skærmene, og det klares ved ovennævnte arrangement. |
|
|
|
At indbygge bag-blink i de
originale DUOLAMPS lader sig ikke gøre, idet bag-og stoplys skal
være rødt, medens blink skal være orange. P.
E. Hansen.
Ford A journal i genoptryk
Københavns Ford A Klub agter at
fremstille et genoptryk af Ford A Journalen, der startede januar
1928 og sluttede januar 1932 (på dansk). Prøvetryk vil kunne
forevises på Ford A Klubbens møde i Frederiksberghallens
restaurant onsdag den 11. december kl. 19:30. hvortil DVK-medlemmer
er velkomne. Bogen bliver på 500 sider, illustreret. Oplysninger i
øvrigt hos formanden, Henning Jensen. Toftebækvej 25 D, 2800
Lyngby, (01) 88 30 92.
Uden at ville gå Chevrolet
Sektionens leder i bedene vil jeg gerne beskrive hvordan jeg
monterer blinklys på min 1930 touring under restaurering.
Originalt er Chevrolet indtil 1931 (modeller med træ-
eller pladehjul) monteret med én centralt placeret baglygte i
reservehjuls holderen. Denne lygte bevarer jeg som nummerpladelys,
stoplys og baglys. For at opfylde lovens krav må der imidlertid
monteres to stop- og baglys i siderne, om man vil sammen med
blinklys. |
|
Som sidelygte har jeg fundet en
lygte, der indeholder de tre lys. Lygten er cirkulær, fabrikat
ULO-WERK Germany, diameter 105 mm, sortmalet metalhus. Lygten fås
uden nummerpladelys nr. 354 00. Lysåbninger og farver i glas
opfylder minimumskrav. Lygterne monteres på malede beslag af blødt
stål på bolten, der fastholder bagkofangerne på chassisrammen.
Anbringes lygterne lige over kofangernes overkant er afstand fra
vejbanen korrekt. For- og sideblink indrettes som beskrevet under
Ford A. P. E.
Hansen,
CHEVROLET ½2-TONS
lastvogn 1927. Meget fin stand. Ekstra motor,
gearkasse, bagtøj og meget mere medfølger. Kr. 3.500.
A. Andersen,
(09) 12 16 29 (eft. kl. 20).
CHEVROLET 1927
touring, delvis restaureret.
OPEL „P 6" 1931
cabriolet,
god stand.
Kun til DVK-medlemmer.
Børge Kå,
(03) 2 95/Helsinge 1066.
STUDEBAKER ERSKINE
1928 2-dørs sedan. Restaureret.
Finn Hansen,
Høje Gladsaxe 32, 1. tv.,
2860 Søborg, (01) 69 38
12.
MG TD-2
1953, gennemrestaureret overalt,
kørt 10.000 km siden.
(01) 80 22 17 (eft. kl. 17).
|
| |