DANSK VETERANBIL KLUB

 MEDDELELSER TIL MEDLEMMERNE  1956   side 3

  
 

 

  
Danmark er ikke så galt et sted at give sig til at lede efter Vintage 
eller halvveteranbil. Selvom der ikke er særlig store muligheder for at 
gøre et virkeligt fund, så er der dog lande, hvis Veteranbil Klub er 
endnu værre stillet f. eks. Belgien hvor man skal prise sig lykkelig, 
hvis man bare finder en 193o Ford.

I England, hvor man nødig smider noget som helst bort, er der endnu 
folk som går hen og finder en 1898 2aimler, det viser sig bl4a. i den 
kendsgerning, at der for hvert år tilmeldes flere og flere "nye" vogne 
til Brightonløbet, der jo som bekendt kun tillader før-19o4-biler at 
deltage.

Danmark var i bilernes barndom et bilfattigt land, man forstår forhol- 
det, når man sammenligner antallet af indregistrerede biler med f.eks.
England. I 19o9 var der i hele Danmark ca. 7oo biler, alene i London 
var der i det år indregistreret 24.906 motorvogne.

Chancerne for at finde en før-19o9 vogn er altså ikke store her, både 
lste og 2den verdenskrig sørgede for at alt overflødigt metal blev smel-
tet om.

Vi har stadig et stort antal biler fra Tyverne iblandt os, og set med 
1970's øjne er forskellen mellem en 1909 og en -29 model ikke så stor

I Tyverne dominerede den amerikanske vogn herhjemme, den er sjældent 
ret sporty at se på, og vognen var hvad udseendet angår flere år foran 
de europæiske, og det gør at de for os ikke ser tilstrækkelig "gammel-
dags" ud. Ford'erne undtaget.

Men det tynder slemt ud iblandt dem, og om nogle år, måske allerede in-
den 5 år, er der kun -28 og -29 Ford'erne tilbage af hele den amerikan-
ske produktion fra den tid. En vogn som Buick -24 til -28 modellen, har 
jeg altid syntes var en ualmindelig smuk og gedigen repræsentant for
Amerika, særlig den åbne. Måske er det fordi min far havde en -23 Buick.

T-Ford'erne er jo et kapitel for sig. Der er ikke siden bygget en vogn, 
som man i den grad bliver i godt humør af at møde på sin vej som "Tin 
Lizzie".

Men der er endnu her i landet mange sjældne, amerikanske mærker at fin-
de, alene i år har jeg fundet vogne som Chandler, Jordan, Rugby og som 
tidligere nævnt i bladet Peerless og Rickenbacker.

For knapt to år siden blev en 1924 Marmon solgt på auktion i Aalborg, 
er der nogen der ved, hvad der er blevet af den ?

Af italienske vogne har vi her i landet endnu mange Fiatvogne i et an- 
tal, som ikke så få lande vil misunde os. Med sin kantede køler og si- 
ne stive linier er den en ægte halvveteran at se på og en model, som 
man i England er en stor beundrer af på grund af dens fine køreegenska-
ber. Det er en vogn, som medlemmerne burde interessere sig for, især 
den lille to-pers.

Fra Italien har vi endnu herhjemme nogle ganske få Lancia'er iblandt os. 
Jeg har desværre mistet kontakten med en 1926 Lamoda, (af klubben fejl-
agtigt opgivet som Lambda i årsberetningen). Har nogen af medlemmerne 
kendskab til, hvor den befinder sig ?

Af engelske vogne er det mest Austin, Morris og Vauxhall vi har tilbage 
fra Tyverne. Andre mærker er vistnok sjældne.

Man hører næsten altid kun om Rolls Roycefer, der er blevet hugget op, 
men sådan gik det ikke en 1918 R.R., som for en tre år siden stod på en 
service station i Herning med et skilt, hvorpå der kort og godt stod: 
1.2oo-. En Amerikaner kom forbi og sagde: "1.2oo Dollars ?". Sælgeren

                                                                                                                                                                                    Næste side