® Bilhistorisk Tidsskrift  No. 5  1959   side  1

 
 

 

 




 

Aargang 4               Maj 1959             No. 5  

 

     MONTAGU MOTOR MUSEUM, Beaulieu i Hampshire, som blev aabnet
i 1956 paa Lord Montagu's foranledning kunne den 5. april i aar
fejre indvielsen af en stor tilbygning til museet. Det regnes i
dag for en stor seværdighed og er et af Englands mest besøgte mu-
seer. Institutionen, som er selvejende, er Lord Montagu's eget
værk, og den rummer nu saa at sige alt, hvad der er værd at se
af automobiler og andre mekaniske transportmidler af historisk
interesse.

     Lord Montagu of Beaulieu er søn af autorobilpioneren John
Scott Montagu og har i høj grad arvet dennes interesse for motor-
køretøjer. Han er blandt andet udgiver og redaktør af det ansete
tidsskrift "The Veteran and Vintage Magazine" og er en af for-
grundsfigurerne i den engelske veteranbilbevægelse.

     Dansk Veteranbil Klub ønsker Lord Montage og hans Museum
hjerteligt til lykke med udvidelsen og benytter lejligheden til
at anbefale eventuelle Englandsfarere blandt Klubbens medlemmer
at aflægge et besøg paa Beaulieu.

     Danmark har aldrig været noget slaraffenland for bilister.
De Bentleys, Bugattis og Hispanos, der har været her i landet,
er hurtigt talt op, og det er saa godt som udelukket, at vi no-
gensinde vil kunne stable en saa omfattende samling paa benene
som i Beaulieu. Men selv om vi i veteranbilsmæssig henseende lider
under tidligere tiders lovmæssige bagstræb (som vi lider under
nutidens reviderede og ajourførte bagstræb), kan vi dog glæde os
til, at Danmarks Tekniske Muesum om føje aar aabner dørene for
en pæn, repræsentativ samling af automobiler, der har kørt i
Danmark.

Næste side