Justitsministeriet tillader herved, at motorkøretøjer af årgang 1927 eller af tidligere årgange, der udelukkende anvendes af teknisk-historiske grunde til lejlighedsvis kørsel („veteranbiler og -motorcykler"), under sådan kørsel kan være forsynet med løse prøveskilte, hvorved alene bestemmelserne i registreringsbekendtgørelsens § 51, stk. 2-5 og § 54, jfr. § 50 finder anvendelse.
   Prøveskiltene skal udtrykkeligt være udleveret til anvendelse i overensstemmelse med denne cirkulæreskrivelse og må ikke anvendes til andet formål.
   Udlevering af prøveskilte kan kun ske, såfremt køretøjet er synet og godkendt af en bilinspektør i den pågældende ejers ejertid.
   Såfremt et køretøj ikke opfylder bestemmelserne i justitsministeriets bekendt gørelse om køretøjers indretning og udstyr, er bilinspektørerne bemyndiget til at godkende køretøjet, såfremt dette under hensyn til den brug, som agtes gjort af dette, må anses for forsvarligt. Bilinspektøren kan til godkendelsen knytte sådanne betingelser, som må anses for påkrævet, eksempelvis vedrørende tilladt maksimalhastighed, udelukkende anvendelse uden for lygtetændingstiden, eller at køretøjet kun må føres af bestemte personer (f. eks. ejeren). Der kan ikke godkendes køretøjer, som strider imod bestemmelserne i færdselsloven.

O. T. Neel har følgende kommentar til cirkulæret:
  Der er ikke mange kommentarer at knytte til Justitsministeriets cirkulære af 11. januar d.å. om prøveskilte til ,veteranbiler og -motorcykler". Cirkulærets ordlyd er i sig selv ganske klar. Den forudsætter, at køretøjet skal være årgang 1927 eller tidligere og fastslår altså derved et kriterium for, hvad det offentlige nu forstår ved en veteranbil. Man tør måske håbe, at denne tidsgrænse lidt efter lidt vil kunne rykkes, idet man vil se, at den knytter sig nøje til 40-års alderen for køretøjer.
Det er yderligere klart, at køretøjet for at kunne køre på løse prøveskilte kun skal anvendes til lejlighedsvis kørsel, og at sådan kørsel skal have teknisk-historiske grunde. Dette vil efter min opfattelse igen sige i praxis, at de løse prøveskilte ganske særligt vil kunne anvendes, hvor DANSK VETERANBIL KLUB samler sine medlemmer med deres vogne til et møde eller en udflugt, hvor der bliver lejlighed til at drøfte de fremmødte køretøjers teknisk-historiske karakteristika, ligesom prøveskiltene naturligt vil finde anvendelse, når en veteranbil skal prøvekøres efter fuldendt restaurering eller, når restaurering er fuldendt, lejlighedsvis skal ,røres". Løse prøvenummerskilte kan aldrig anvendes til køretøjer, som er i dagligt brug.

Cirkulærets 2. afsnit fastslår udtrykkeligt, at man ved begæringen om udlevering af prøveskilte anfører formålet, og jeg vil tilråde medlemmerne, at de ved begæringen udtrykkeligt anfører f.ex.: „Til brug i henhold til Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 11. januar 1968". Anvendelsesformen er da nøje defineret, og medlemmerne har ved anvendelsen af denne udtryksform samtidig forpligtet sig til nøje at overholde cirkulærets betingelser.
   Bestemmelsen i 3. afsnit i cirkulæret om, at udlevering af prøveskilte kun kan ske, såfremt køretøjet er synet og godkendt af en bilinspektør i den pågældende ejers ejertid forekommer sagligt velbegrundet og formentlig såvel i klubbens som i de enkelte medlemmers velforståede interesse.
   Cirkulærets sidste afsnit røber betydelig forståelse for veteranbilkøretøjer. Jeg henstiller, at man fra medlemmernes side udviser så megen smidighed som muligt, således at man i videst muligt omfang forsyner veteranbilerne med de nu krævede særlige hjælpemidler, såsom blinklys, spejle etc., idet alt sådan moderne grej uden vanskelighed kan monteres således, at det er let at tage af. Når jeg fremsætter denne henstilling, er det for ikke unødigt at trække på den good-will, som veteran-bilbevægelsen nyder, men tværtimod reservere denne good-will til særlige tilfælde, hvor det må forekomme helt urimeligt at foretage sådan montage.
   Det er vanskeligt at vide, hvorledes cirkulæret vil virke i praxis. Meget vil naturligvis afhænge af, at vore køretøjer er i fin stand, således at det altid må anses for saglig forsvarligt, at køretøjer færdes på Vejene. I det hele bemærkes, at cirkulæret synes at være liberalt formuleret; bl. a. indeholder det ikke særlige begrænsninger med hensyn til antallet af personer, der må være i vognen, ligesom der kun ved særlige 

lejligheder synes at ville blive knyttet betingelser til udleverⁱngen af løse prøveskilte om, at køretøjet skal føres af bestemte personer, f. eks. ejeren. Jeg tror derfor, man må regne med, at cirkulæret også på dette område vil blive en værdifuld håndsrækning til de medlemmer, som ikke ønsker deres veteranvogne på plader til daglig, men gerne vil kunne have familien med Lex. til løb el. lign.
   Skulle der opstå tvivlsspørgsmål vedrørende anvendelsen af cirkulæret, tilråder jeg, at man tager forhandling med politi eller bilinspektør om spørgsmålet for at nå frem til en i det enkelte tilfælde god løsning. Jeg håber, at cirkulærets bestemmelser om anvendelsen af løse prøveskilte vil blive brugt meget, således at det viser sig, at bestemmelsen er påkrævet og nyttig."
                                         0. T. Neel.

Som bekendt er rubrikannoncer fra medlemmer eller af interesse for medlemmer gratis i Bilhistorisk Tidsskrift. Vore annoncepriser er iøvrigt:

Vi vil ikke undlade at henlede opmærksomheden på glimrende — og fint illustrerede — artikler om czekiske bilmærker i januar- og februar-numrene af Skandinavist Motor Journal. Det er henholdsvis Tatras og Skodas historie, der behandles.