sig en kobber- eller messingkøler, eventuelt mere eller mindre forniklet. I dag ser man som bekendt ikke en 501, som ikke har blankpudset køler, fint skal det være.
   
I 1926 blev hele 500-familien moderniseret med ny karosserier og kantede kølere. 501 blev til 503, 505 til 507 og 510 til 512. Men allerede året efter uddøde denne berømmelige Fiat-familie til fordel for dels forskellige mere amerikansk-inspirerede større vogne, dels den lille 509 (som blev lanceret i 1925) på knap en liter og med overliggende knastaksel. Hverken de større eller den lille Fiat opnåede dog nogensinde samme popularitet som 501 og dens slægtninge.
   Det skal nævnes, at Fiat i tyvernes første halvdel også havde andre personbil-modeller i produktion. Der var den mystiske tolvcylindrede model Super Fiat på 6.8 liter, som man ikke kender nogen overlevende eksemplarer af. Og der var 519, en 6-cylindret luksusmodel på 4.766 ccm. Men det er andre historier.

I Dansk Veteranbil Klubs Fiat Register er optegnet ca. 30 (!) stk. bevarede 501, fordelt med flest touringer, et par topersoners og resten lukkede. Deres tilstand rangerer fra nærmest vrag til meget fint restaurerede og en enkelt lukket 501B (B angiver firehjulsbremser) er nærmest som fabriksny. De fleste er uanset tilstand i ret original skik, et par stykker er dog bygget om fra magnet- til batteritænding. Endvidere en lukket, som formodes at være en 502 (den forsvandt fra jordens overflade, inden vi fik kikket nærmere på den), Hoves sekspersoners 505 touring og en lille halv snes 503.


Kort før sin død i 1947 skrev Carlo Cavalli til grev Biscaretti, skaberen af bilmuseet i Torino, at han selv regnede Tipo 501, den 8-cylindrede 3-liters grand prix motor fra 1921 og brugen af kompressor på væddeløbsvogne for højdepunkterne i sit travle liv. Eftertiden kan kun give ham ret.                Ole Riisager.

Koux har fået sin type 57 på plader, skinnende mørkeblå og forsynet med et typeskilt på bagsmækken for at afværge forespørgsler.

   P. E. Hansen og Laier har ønsket at opsige kontrakten om restaurering af klubbens Rolls-Royce Silver Ghost 1921-22. Der forhandles i øjeblikket med flere klubmedlemmer, men andre interesserede kan nå at komme i betragtning ved at henvende sig til formanden, næstformanden eller kassereren.

   Henrik Houmøller i Ålborg har erhvervet en Nimbus med fabrikationsnummer 49 (dvs. årgang 1920). Hvem kan bidrage med en forlygte?

   Holst Jensen har afhændet sin Citroen 8 1932-33 til Lorenz i Århus. Den kunne gå for egen kraft til færgen i Kalundborg. Den gratis Austin 10 gik til Hans Sørensen i Frederiksværk.

Da Hans Skov i sin høje alder solgte sit berømte Indian-værksted på Amager, lod han jernhandleren hente halvanden ton reservedele. Hvorfor vidste ingen det? Fra Århus oplyses til gengæld, at Bech Nielsen, Spanien 44, 8000 Århus C, har reservedele 1920 til 30 til BSA, Indian og AJS, hvoriblandt knastaksler.

   Hvis det kan interessere en værdig trængende, ved den gamle redaktør hvor der står en tilsyneladende komplet førkrigs BMW motorcykel (2-cyl.) med nummerplade på og sygner hen på et fortov. Den har vist nok stået der i flere år, men ser absolut restaurerbar ud.

   Der sker underlige ting hos den gamle redaktør i Trørød. I loftet i hans kones atelier hænger nu Schouboes to adskilte Indian Scout motorcykler, 1927 & 28, som Riisager har forpagtet, da han er i besiddelse af førerbevis til motorcykel, hvilket Schouboe ikke er. Under et halvtag står den Fiat 508 Balilla 1935, som var annonceret i sidste nummer af bladet, men som Riisager blev nødt til at hente før bladet udkom, da den ellers ville være blevet hugget op. Og endelig er samlingen blevet forøget med gammel bil nr. 4, en Austin Seven 1932 saloon, i stærk modsætning til numrene et til tre nærmest køreklar og aldeles blottet for tæring. Det forudses, at Fiat 501, Citroën C4A og Fiat 508 indtil videre må undvære Riisagers i forvejen sparsomme arbejdskraft til fordel for Austin og Indian.

   En rettelse: Vi beklager, at vi i sidste nummer kaldte Ole Hübbes Ford A roadster for coupé. Den dårlige undskyldning var, at man kun så vognen fra taillen og ned.