bagageplads. Adgangen til bagagepladsen skete gennem en nedklappelig bagsmæk, som ved hjælp af kæder betrukket med læder kunne holdes i vandret stilling. Med bagsmækken i vandret stilling øgedes den totale vognlængde med 65 cm, og der blev yderligere bagageplads på bagsmækken. For at gøre karosseriet stift og solidt var alle hjørnesamlingerne i rammekonstruktionen forstærket med påboltede stålvinkler. Sæderne var polstret med blågråt kunstlæder, og hele gulvet var dækket med gummimåtter. Karosseriets træværk fremtrådte som lakeret naturtræ, torpedo og motorhjælm var sandfarvet, skærme og hjul sorte. For at kunne lukke karosseriet i dårlig vejr medleveredes et sæt påknappelige celluloidruder lignende dem som kendes fra Touring-modeller. Ruderne kunne opbevares i et rum under bagsædet. Værktøj var anbragt i et rum under forsædet, reservehjul var monteret i venstre forskærm.
   Vogntypen er omtalt i en dansk salgshåndbog fra dengang, så man må formode stationsvognen har været lagerført her i landet. Adspurgt fortæller gamle Ford-mekanikere her, at de aldrig har set typen. En henvendelse til Ford Motor Company, København, har endnu ikke givet svar, men må, når det foreligger, kunne be- eller afkræfte formodningerne.
                         P. E. Hansen.

Fortsat fra s. 22
   Herimod har man ofte hørt den indvending, at det jo kun er lavspænding, hvorfor isolationen ikke behøver at være så god. Det er kun til en vis grad rigtigt, fordi ledninger og kabler ofte er udsat for meget større fysiske og kemiske påvirkninger, end de er i andre installationer. Endelig må man jo ikke glemme, at kortslutninger også i lavspændingssystemer er årsag til et meget stort antal brandstiftelser.

Når nu man skal til at lave et nyt ledningsnet i bilen, kan det svare sig i forvejen at lave en nøje plan over ledningsføringen i selve vognen, fordi det blandt andet gælder om at få ledningerne korte (p. g. a. mindre spændingsfald) og til at ligge på en fornuftig måde. Sørg for at ledningerne så vidt muligt føres frem i bundter, der grener af på passende steder. Sådanne ledningsbundter kan passende bændles med transformatorbændel (bomuldsbændel), der lakeres med shellak. Brug aldrig isolerbånd, hverken plastic eller tjærebånd. Det første bliver i tidens løb til en klistret masse, og det andet kan ikke tåle benzin og olie. Pas på ikke at vælge for tynde ledninger, tværsnittet bør aldrig være mindre end 1.5 mm², ⁱ mange tilfælde vil 2.5 mm² endda være nødvendigt. En rettesnor ved valg af ledningstværsnit vil være at regne med en største strømtæthed på 6 A/mm^2. Man har endvidere valget mellem plasticisolerede ledninger eller de gammeldags gummi- og voksdugsisolerede ledninger. Valget må være en temperamentssag. Plasticledningerne er lettere at arbejde med, men gummiledningerne er mere „originale", isolationsegenskaberne er stort set de samme. Nordisk Kabel- og Trådfabrik fremstiller begge typer med følgende betegnelser:

starterledning, enleder 25 og 35 mm2: PVT tændingsledning (ikke radiodæmpet):
   gummi- og voksdugsisoleret (gul) GTL
   plasticisoleret (sort): PTL
   Ledninger og kabler skal nu forbindes til de respektive forbrugssteder, og det gøres bedst med kabelsko og skrue. I mange gamle biler er anvendt forbindelser ved hjælp af bøsning og stikprop. Dette system bør man naturligvis bibeholde, dels for originalitetens skyld, dels fordi det da er lettere at foretage udskiftning eller reparation af enkelte dele. Mange sværger til lodning af kabelsko på ledninger, og dette giver principielt også den bedste elektriske forbindelse, men har den kedelige bivirkning, at loddetinnet på grund af hårrørsvirkningen under lodningen trænger ind i ledningen under isolationen. Herved bliver ledningen stiv på et kort stykke og meget tilbøjelig til at knække på det sted, loddetinnet er flydt til. Dette kan man naturligvis modvirke ved at anvende et minimum af loddetin og være specielt agtpågivende under lodningen. Bedre er det at anvende kabelsko, der klemmes på ledningen med en speciel tang. Der findes flere forskellige fabrikater, der alle ved rigtig anvendelse er meget tilfredsstillende.
   Man må imidlertid for den megen omtale af ledninger ikke glemme at i biler er den ene halvdel af det elektriske kredsløb udgjort af bilens stel (chassis, karosseri etc.) for så vidt dette er af metal. Derfor er det af lige så stor vigtighed, at forbrugsstedernes stelforbindelse er i orden. Sørg for inden sammenspænding eller montering at have rengjorte, helst blanke metalflader mod hinanden. Det kan i høj grad være medvirkende til en god stelforbindelse,

 hvis man inden sammenspænding smører kontaktfladerne med grafit eller grafitfedt.
   I gamle biler frembringes elektriciteten sædvanligvis på tre forskellige måder: Ved dynamo eller generator, ved akkumulatorbatteri eller ved en kombination af begge dele. Det vil her føre for vidt at komme ind på virkemåderne for de forskellige systemer, men der skal kort gøres rede for reparation og vedligeholdelse af de nævnte dele. Akkumulatoren er den nemmeste at komme om ved, for sidder der en gammel akkumulator i den vogn, der skal restaureres, kan man uden skrupler skrotte den. En almindelig blyakkumulator har nemlig ikke væsentlig højere levetid end fire-fem år ved stadig brug. Står den ubrugt er levetiden væsentligt mindre. Det kan næsten aldrig betale sig at reparere en akkumulator, uagtet det kan gøres. En ny akkumulator kan fås næsten i alle størrelser og udformninger, så det skulle være muligt at finde noget, der passer til en eksisterende batterikurv eller holder. Akkumulatoren skal vedligeholdes med vand (destilleret) og rengøring udvendig. Sulfatering på polskoene hindres eller modvirkes bedst ved indsmøring af kabelsko og polsko i et lag syrefrit fedt (vaseline er udmærket). Skal køretøjet henstå i længere tid uden brug af akkumulatoren, bør denne tages ud og med mellemrum aflades og derpå oplades igen. Det vil være passende at aflade med 1/10 af kapaciteten udtrykt i A (eks.: 50 A/h — 5A afladestrøm) og derpå oplade med 3-4 A generelt. Mellemrummene bør være på 5-6 uger.
   Dynamoer (jævnstrøm) og generatorer (vekselstrøm) kan være meget vanskelige at fremskaffe i originalversion. Da det yderligere er genstande, der meget ofte sidder på et iøjnefaldende sted i maskinrum-
                                 Fortsæltes s. 32