|
Reservehjul var monteret på en
holder bagpå vognen, baglygten, der var af „sardindåsetypen",
var anbragt centralt i hjulholderen. De sortlakerede forlygter med
forkromet krans var anbragt på en tværstang af U-profil, støttet
af to forkromede søjler. Også kølerkappen var forkromet.
Kølerstænkskærmen fulgte chassisvangernes buede afslutning og
udgjorde med lygter, søjler, køler og skærme et meget smukt
forparti.
Instrumentering omfattede speedometer af tromletypen,
olietrykmåler, vandtemperaturmåler og amperemeter. Kontakter og
kabeltræk var anbragt på instrumentpanelet, kun hornknap var
centralt placeret i rattet. Nedblænding skete med fodkontakt.
Viskerne blev drevet ved vacuum. Benzinmængden måltes af en
flydemåler, der skulle aflæses gennem en rude i tanken, der var
monteret bagude.
Kofangere var extraudstyr i Amerika, men standard her i
landet.
Chevrolet 1930 var af udseende næsten identisk med
1929 modellen. |
|
Dækmonteringen var ændret til 4.75 X 19,
men stadig pladehjul. Vindspejlet var ikke længere lodret, men
dannede en ganske lille vinkel med lodret. Karakteristisk for både
1929 og 30 var luftspalterne i motorhjælmens bageste halvdel.
Motorens ventiler var ændret, således at man opnåede
en større maximal effekt, 50 HK mod 1929 modellens 46 HK.
Effektforøgelsen havde bl. a. medført en sværere krumtapaksel. De
dårlige erfaringer med udvendige bremser, også ved de tidligere
firecylindrede modeller, bevirkede at 1930 modellen udstyredes med
lukkede mekaniske bremser.
Instrumentering var anderledes, de ovale instrumenture
med hvid baggrund var nu runde med sort baggrund. Den mekaniske
benzinmåler var erstattet af en elektrisk på panelet.
Den første Chevrolet 2+2 roadster kom i 1930, endvidere
blev en Special Sedan tilbudt. Special Sedan havde som standard
trådhjul med reservehjul i begge forskærme. Sidst på året
kom samtlige modeller
|