den 21. eller den 28. Dette viser endnu en gang at sådan noget som løbsdatoer skal være fastlagt lang tid i forvejen og ikke være noget man laver 14 dage før løbet skal køres. Ovenstående resulterede også i at deltagelsen blev for lille, 17 biler og 1 mc, hvad der egentlig var synd for arrangørerne, som havde lagt et stort arbejde i at få en køn tur ud af det og tillige give lidt hovedbrud med at finde ruten. De fleste fandt idealruten, undtagen Arthur Andersen på mc, som havde „formandinden" som observatør, det forlyder at de så både Vejle og Horsens. Vejret var ikke just med os og det resulterede i at nogle af vejene var blevet lidt smattede, hvad enkelte med de gamle biler klagede

 over. Det viser endnu en gang at grusvejene skal man helst undgå til veteranbil-løb, for der er altid noget i vejen med dem, enten støver de eller også er de plørede. Løbet startede i Juelsminde (efter at man for tredje år i træk havde stået og spejdet efter tandlæge Bach, som var kommet for sent til færgen igen) og gik ad snørklede veje med rutekontroller og hemmelige tidskontroller til Purrehøj Cafe, hvor der var mål. Ved mål blev der serveret kaffe og derefter kørtes til Snaptun Færgegård, hvor der blev serveret det store kolde (som for en gangs skyld var godt) til dem, som ønskede det og middag til dem, som hellere ville have varm mad. Efter middagen var der kaffe og  præmie-

Axel Brabæks flotte Studebaker Big Six 1926 — urestaureret, men fuldstændig original og komplet og i fin motorstand.
(Pedershvileløbet).

uddeling og der sluttedes med dans. En lille flok troede det var en selskabelig forening de, var i, så de fortsatte til kl. 3 på værelserne.

Pålidelighedsløb:
   1. Henning Fast, 4 strp., Dodge 1932
   2.  Oluf Olufsen, 6 strp., Ford A 1931 
   3.  E. F. Jacobsen. 33 strp., Studebaker
        1928
   4.  Bdr. Vagn Jensen, 39 strp.. Morgan
        1929
  5, E. Christiansen, 39 strp.. Ford A 1930

Præmie for restaurering: publikumsbedømmelse
   1. Carl Johan Larsen. Citroën A 
   2.  Arne Laier, Chevrolet 1927 P.
   3.   Fuglsbjerg, DeSoto 1929


Da vi er blevet citerer forkert både i Politiker og i Ford-A Nyt skal vi gentage, at den norske nummerpladeordning naturligvis kun gælder for vogne. der ikke er brugskøretøjer.
   Ford-A Nyt er ellers blevet et fint blad, nu også med fotoillustrationer.

Efterkrigsvognene
Et problem, som jeg mener trænger sig mere og mere på, og som derfor bør komme frem til debat her i bladet, er spørgsmålet om på en eller anden måde at støtte en forøgelse af interessen for, hvad jeg vil kalde ,nyere klassiske biler", altså særligt bemærkelsesværdige og karakteristiske efterkrigstidsbiler. Det er naturligvis ikke meningen, at medlemmerne skal møde op og deltage i vore arrangementer med fabriksnye biler, men man må betænke, at det om føje år vil kunne kon

stateres, at der er opstået et mærkbart hul i medlemmernes bilbestand, altså en manglende kontinuitet og repræsentation af bilens udvikling, hvilken opgave det vel må ære et af DVK's hovedformål at værne.
   Så længe den tidsperiodes biler, som der her er tale om, ikke får nævneværdig omtale i vor klub, vil der næppe opstå nogen synderlig interesse for dem fra medlemmernes side.
   Det skal i denne forbindelse bemærkes, at da DVK blev startet i 1954 kunne man deltage i klubbens arrangementer med ,veteranbiler", der var 15-16 år gamle, altså førkrigsbiler, medens dette ikke er muligt i dag med biler, der er f. eks. omkring 23 år gamle. Jeg mener, at der er noget galt her, og at det engang vil vise sig at have været en alvorlig fejldisposition fra klubbens side, således totalt at overse efterkrigstidens nu snart gamle biler.
   Enkelte modeller kan vel nok endnu forefindes i næsten ny tilstand i de nok som bekendte gamle ladebygninger, stalde o.s.v. — selv om jeg personligt tror, at disse tilfælde vil være sjældnere end for førkrigstidens bilers vedkommende — men mange modeller må påregnes at ville gå tabt for klubben. Dette vil ske bl. a. fordi det, som det nok er mange bekendt, er en langt vanskeligere og mere bekostelig affære at frembringe et acceptabelt eksemplar af en nedkørt bil med selvbærende karrosseri end af en bil med chassisramme.
   Af klubbens billiste vil man se, at der allerede er gjort et skridt i den rigtige retning, idet denne liste medtager biler til og med 1950.
   Det er jo også muligt, at en ,anerkendelse" af disse vogne fra klubbens side vil afspejle sig i et øget deltagerantal i de arrangementer DVK forestår.
                                Jørgen Harup