|
tages til alle ujævnheder er opspartlet, om nødvendig med flere tynde lag. For tykke
lag vil give nedsynkning i spartelmassen. Spartelmassen påføres med de såkaldte japanspartler, ved krumme
overflader med gummispartler. At spartle karrosseri, skærme m. v. er i sig selv et job, der ofte tager lang
tid.
Slibning af spartelmassen
Når spartelmassen er tør, skal overfladen slibes. Slibningen kan ske med vådslibepapir på en kork-
eller gummiklods. Det kan også ske med vibrationspudser ved tørslibning. Slibepapiret har kornstørrelse
180-280. Ved vandslibningen aftørres og -skylles slibeslammet med jævne mellemrum inden det tørrer ind og
sætter sig fast. Når slibningen er færdig afvaskes overfladerne med rent vand og svamp og tørres med et
vaskeskind - brug et nyt vaske- skind, det gamle er fyldt med silicone! Herefter lufttørres de slebne emner
grundigt.
Påføring af primer/sanding
Efter lufttørringen påføres primer/sanding med sprøjte. Der fås en combi primer/ sanding og der
fås separate primere og sandinger. Når primeren er tør skal der sandes - udtrykket »sanding« dækker
det danske »slibelak« eller »slibbart laklag«. Sandingen skal udfylde små huller og |
|
skrammer, og må derfor påføres i svære lag. Ved påføring af flere lag sanding -
hvilket som regel er nødvendigt - vælger man forskellige nuancer, således at man ved det senere
slibearbejde har kontrol på, hvorlangt man sliber ned.
Slibning af sandingslaget
Tidligst dagen efter påføring af sanding påbegyndes slibearbejdet. Denne slibning sker med
vådslibepapir nr. 360 eller endnu bedre nr. 400. Dette slibearbejdes kvalitet/ resultat er særlig ved
syntetisk lakering afgørende for det færdige lakerearbejdes udseende. Efter sandingslibning afvaskes og
tørres som omtalt ved spartelslibningen. Hvis man vil opnå det bedst mulige resultat foretages sidste
skylning med destilleret vand.
Efter en grundig lufttørring - her må man være helt sikker på at al fugtighed er fordampet
- er emnerne klar til påføring af emaille.
Valg af emaille
Her er der tre valgmuligheder.
1. syntetisk
2. cellulose
3. akryl
Det er naturligvis en forudsætning, at man har afpasset spartel- og sandings behandlingen til
den emaille der vælges.
Af de tre emailletyper bør man vælge |
|
celluloseemaillen, når en gammel bil skal lakeres. Cellulosen har stor glans og
»dybde« og den kan pletrepareres efter f. eks. monteringsskrammer.
Celluloseemaillen påføres i op til 6-10 lag. Ind imellem lagene slibes med vandslibepapir nr.
400. Det sidste lag påføres med en speciel fortynder, der giver glans og god fyldning.
Polering
Tidligst dagen efter den sidste påføring af celluloseemaille begyndes poleringen, der kan ske med
maskine og mellemfin slibemasse. Efterpoleringen sker med polervat og fin slibemasse, til sidst poleres med
flydende polish.
Ingen bliver automobillakerer af at læse ovenstående. Formålet med omtale af vogn-
malerarbejde har været at give veteranbilejere mulighed for at vurdere malerarbejdet, og her skal bemærkes
at der næsten altid er en vis sammenhæng mellem pris og kvalitet. Den perfekte celluloselakering er en
sag, der betales med et firecifret beløb.
Iøvrigt kan jeg til særlig interesserede anbefale Forlaget Ivars »Automobillakering« 160 s., der fås
hos Motor-Antikvariatet, Nr. Farimagsgade 33, 1364 Kbh. K. for ca. kr. 40.
I det følgende gengives etiketteksten fra |
|
