|
Politi, militær og postvæsenet var i mange år storforbrugere af Nimbus, og
postvæsenet har dem stadig. Her ses et motiv fra 1934 — med detailændringer kan det opleves magen til
den dag i dag.
Stemplerne, der var støbt i en aluminium silicum legering, var forsynet med 4 ens ringe, hvoraf de 2
underste virkede som olieskraberinge. Den sænksmedede krumtap løb i to svære enradede kuglelejer, og trak
gennem koniske tandhjul den foran cylinderblokken stående dynamo, der videre gennem koniske tandhjul trak
den overliggende knastaksel. Denne var lejet i et særskilt aluminiumshus der var boltet på topstykket.
Knastakslen påvirkede ventilerne gennem vippearme, hvis lejer var udformet som en kugle der lå i en
cylindrisk udboret bøsning i knastakselhuset. Topstykket var lige som cylinderblokken støbt i ét stykke
med gennemgående køleribbe. Indsugningsmanifolden var støbt sammen med topstykket, mens
udstødningsmanifolden var aftagelig. Kompressionsrummet var overalt bearbejdet og udformet som en
halvkugle, hvilket gav en hensigtsmæssig forbrænding, samt gode placeringsmuligheder for ventilerne.
Tændrørene var anbragt skråt mellem de under 30° med vertikalen anbragte ventiler. Hver ventil blev
lukket af to spiralfjedre.
|
|

|
|