|
|
(herover)
Den lille hund på forsædet satte noget i gang hos T h. RA. Samme vogn, samme hund havde han set
før, blot lidt mere forfra. Vognen er en 24/32 hk Gladiator 1906-07, den store 4-cylindrede model på
4.8 liter med en Aster motor på 105 x 140, dobbelt kædetræk, 4-trins gearkasse og med armeret
chassis af træ. |
|
Fordæk 870 x 90 og bagdæk 880 x 120.
Vognen tilhørte Dunlop forhandleren Mr. Arthur Eden, Citygade 22 i København, og havde
nummer A 301. Eden deltog med vognen i „Sjælland Rundt" den 26. maj 1907 hvor han fik beskedne
9½ min. som strafpoints for at efterse lufttilførslen. |
|
|
(billede side 27)
Maurer Union med 1-cylindret motor på 4 hk. Må være det eksemplar som H. C.
Frederiksen (Anglo-Dane) fik i 1900 og ret kort efter solgte videre til løjtnant Fuglsang, der brugte den
til Danmarks første bilrute, Nysted-Nykøbing. Sammenlign med fotografiet i Ry Andersens Auto Album, side
21 (taget foran Sorgenfri!). Mærkeligt blot at den her har et kædeovertræk og noget kasseværk under
fodbrættet.
Schmitto fortæller i Automobilets Historie, bind l side 499 at Fuglsangs bilrute kom i gang
midt i september 1903. Vognen havde en encylindret motor med boring og slaglængde 100x120 mm, og 3.6 hk.
Den blev kaldt "Nürnbergvognen". Den åbne char-a-banc til 12 personer havde på det tidspunkt
faet et oversejl, med gardiner. Desværre skete de første uheld efter få dages forløb og reparationerne
blev stadig hyppigere, så Fuglsang bestilte to andre vogne af H. C. Christiansens eget fabrikat. De var
heller ikke for gode, og ruten blev indstillet efter kun et år.
Bemærk „jordankeret" mellem baghjulene — det kan sænkes for at hindre vognen i at
rulle baglæns hvis den holder skråt. |
|