|
den nye Lillebæltsbro blev bygget. Og alle de mænd hvis fædre/bedstefædre havde haft
en bil mage til!!! Der skal nok have været 20, der rodede i motoren, men intet hjalp.
Jeg ringede til Aaaarhuus og beklagede, men jeg var altså ikke i stand til at deltage.
Blafferne havde glemt alt om deres konkurrence om at komme hurtigst til Skjern og blev og
bistod mig. Vi forsøgte med instruktionsbog i venstre hånd og skruetrækker i højre. Nytteløst!
Så kom der besked fra cafeteriet, at de havde modtaget en telefonbesked: „Vent halvanden
time". Vi tog os en pølse og ventede i spænding, for vi anede ikke hvad eller hvem, vi skulle vente
på. Der gik halvanden time, så kom en rød Opel Coupé kørende ind, hvor der var indkørsel forbudt. Vi
var enige: „Sikke en idiot!"
Det viste sig så at være „telefon-man- den" fra Aaaaarhuus. Han steg ud iført hvid
manchetskjorte og blazer - hilste pænt - og begyndte så med en bladsøger at justere tændingen. Motoren
kunne gå, da han kom - det kunne den ikke, da han var færdig.
Senere har han blankt erkendt, at han overhovedet ikke havde forstand på sådan noget. Så
trak han bilen ned på en benzinstation, og bad dem passe på den, |
|
og så tog han blafferne og mig med til Århus. Blafferne blev sat af på en udfaldsvej
ved midnatstid - jeg håber, de kom godt til Skjern.
Om søndagen kørte jeg med i „telefon mandens" Ford A til Himmelbjergløbet, alt imens
jeg spekulerede på, hvordan jeg skulle få min Fiat hjem igen - jeg havde ikke abonnement på Falck. Men
jeg klarede den.
Mandag, da jeg var tilbage på Fyn ringede jeg til Falck og meldte mig ind. Tirsdag tog jeg til
Lillebæltsbroen og ringede herfra til Falck, at jeg lige var kørt i stå.
Min mekaniker ordnede bilen, men hvorfor den havde strejket, kunne han ikke fortælle mig, for
der var skruet på alt i motoren.
Men jeg var blevet ivrig veteran-fan - jeg kørte pludselig til Århus hver week- end - dog
ikke i Fiat'en.
Vi købte hus - med god udhusplads til veteranerne. Desværre har der endnu ikke været tid til
at pleje bilerne, da huset også var gammelt. Men „telefonmanden" fik da sin veteran nr. 2. Vi har
også fået en søn - det er bestemt, hvad han skal være - mekaniker, så han kan lave de biler, hans
forældre ikke har forstand på at ordne.
Inger Hansen (tidl. Andreasen) |
|
NIMBUS - fortsat fra side 17
Den kendsgerning at Nimbus 40 år efter den blev præsenteret stadig er den
tredje mest udbredte motorcykel i landet, er et overbevisende udtryk for cyklens enestående robusthed. Og
muligvis er vi tilbøjelig til ikke at vurdere Nimbus efter fortjeneste. Anderledes stiller det sig når
udlændinge stifter bekendtskab med Nimbus, så er der altid rosende omtale af dens konstruktion. For eks.
kan man i det engelske "Motorcycling" 1946 læse en begejstret skildring af Nimbus, på det
lydmæssige område går den gode englænder endog så vidt som at drage sammenligninger med en Bugatti!!
Genkendt
Th. Ry Andersen har identificeret nogle af vognene på billederne til Peter Sørensens erindringsartikler i
Bilhistorisk Tidsskrift nr. 35 og 36.
De fire biler ved Koncertpalæet, Bilhistorisk Tidsskrift nr. 35 side 12: Fra venstre 2-cyl.
Mors 6 hk fra udstillingen, der- |
|
