|
Assurance Instituttet har nu afsluttet sit årsregnskab for 1973 og dermed
også regnskabet for de enkelte grupper.
For Dansk Veteranbil Klubs forsikringspruppes vedkommende udviste regnskabet et overskud
på kr. 16.473,-, hvilket betyder, at de medlemmer, der har haft løbende forsikringer i 1973, får
tilbagebetalt 30,3 % af den indbetalte forsikringspræmie.
Dette er det næstbedste resultat blandt klubberne inden for Assurance Institutet, og det
skal her oplyses, at den gruppe der i 1973 havde det bedste resultat, i det foregående år havde
underskud, medens vi også i 1972 havde overskud, der tillod tilbagebetaling af 16,3 % af præmien.
Der er nu mellem 150 og 160 forsikrede automobiler og motorcykler i forsikringsgruppen.
For de medlemmer, der endnu ikke er klar over hvorledes systemet virker, |
|
skal det oplyses, at hver forsikringsgruppe inden for Assurance Institutet har sit
eget regnskab, hvilket betyder, at såfremt gruppens medlemmer ikke laver mange skader i løbet af
året, er der mulighed for tilbagebetaling af præmierne, idet hele overskuddet anvendes til
tilbagebetaling af præmier.
Ethvert medlem af Dansk Veteranbil Klub kan få sin „Veteran"-vogn eller „Veteran"-motorcykle
kasko- og ansvars forsikret og således at der ved kaskoforsikringen sættes en værdi på
køretøjet.
Det er en normal betingelse, at køretøjet ikke anvendes til hverdagskørsel.
Henvendelse vedrørende forsikringsbe- gæringer m. v. rettes til
Advokat H. J. Beter
Sortedam Dossering 43.
2200 København N.
Tlf. (01) 354300. |