| |
|
Caspersen, der gjorde reklame for et antipunkterings middel som hed Invulner.
Niels Nielsen var mekaniker for Cai Caspersen under Paris-København løbet i 1922. De kørte
en tosædet 501 hvis skærme bestod af 6 tommers lærredsstrimler der var spændt som barduner fra for
til agter. På vejen ned kørte vognen i nattemørke i en tværgående rille på en vej - en tysk
måde at markere en amtsgrænse på. Fortøjet blev slået skævt. Niels Nielsen bankede det på
halvanden time lige med en stor sten og fik korrigeret |
|
sporingen med to til formålet medbragte tommestokke.
Caspersen/Nielsen vandt deres klasse ved at køre Paris-København på 27 timer (efter et
særdeles muntert Pariserophold på firmaets regning). På strækningen Paris- Liége var
gennemsnitsfarten 67 kmt. Folk stod i tætte rækker fra Tåstrup til Rådhus- pladsen for at hylde
deltagerne da de nåede målet.
Mange andre klassesejre blev vundet af FIAT 501. For eksempel vandt Hedegård-Schou
Breslauløbet 1924, |
|
|
Max Schreiner var den eneste der kørte i en rigtig 501 S touring. Brandbilrød var
den og med trådhjul. Også Schreiner havde ofte Walthers Schmidt som observatør. De smarte skærme var
ikke så praktiske, derfor lod Schreiner de smalle kanter svejse på.
Ågård fra Odense vandt Odense-Berlin-Odense 1925 og Knud Danielsen Breslau-Odense 1925.
Der blev kørt en ubegribelig masse løb herhjemme i det tiår, mest de såkaldte bivejsløb,
barske orienteringsløb over stok og sten, ofte i vinterhalvåret, altid i åben vogn og over lange
distancer. Der var som sagt også Fanøløb og andre vestjyske strandløb, der var isløb og der var de
lange intereuropæiske løb. Vore dages Monte Carlo løb er den rene søndagskørsel i
sammen- (læs
videre side 32)
(billedet side 29) FIAT-Hansens 501, K 407, var den mest vindende i Danmark, som det
tydeligt fremgår af dette billede, der må være taget i 1927 eller begyndelsen af 1928. Vognen er nu
pyntet op med forniklet køler, udvendige dørhåndtag og kølerfigur med motometer (der udloves stor dusør
for sådan en til forfatterens vogn). |
|
