® Bilhistorisk Tidsskrift  42/1975     side 7

vi fornemme de larmende symfonier fra disse hysteriske køretøjer der brølede forbi os i hurtig rækkefølge, og endnu kan vi erindre den karakteristiske lugt af ricinusolie, der ofte var vort sikreste tegn på at vi kørte den rigtige vej.

ydmygt cafeteria og få dækket vort daglige kaloriebehov. Med det sigte at reducere omkostningerne ved en sådan udflugt havde vi lånt en let lastvogn hvorpå vi transporterede Bugattien,

 behørigt indsvøbt i en presenning.
   Vor mest dramatiske oplevelse med Bu-

Den klassiske hesteskoformede Bugatti køler sås i overvældende mange eksemplarer. 

    Skandinavien var repræsenteret med en T 49 fra Sverige og Koux' type 37, samt undertegnedes T 13 herfra, og 17 nationer i alt var mødt. Blandt alle disse - undertiden lidt opgejlede - skønheder var det forfriskende at se i aktion Lautenschlagers Mercedes 1914 GP vinderbil. Divos Delage 1922 do. do. der i sandhed var en kæmpestor maskinel cigar på 4 hjul, samt en Amilcar racer der bestemt ikke har set en pudseklud siden sin fødsel i 1926. Disciplinerne dernede gik især på accelerations- og bremseprøver, bakkeløb over 2.6 km med en stigning på i alt l60 m, prøvekørsler på den 23 km lange 1914 grand prix bane, samt naturligvis orienteringsløb, besøg og skønne køreture af mere turistpræget tilsnit. Man vil forstå at folk der ofrer formuer på at transportere bil og familie fra fx. Australien, sandsynligvis befinder sig i ret velfunderede økonomiske forhold. Vi glædede os over at man dernede spiser sent, for mens vore fæller souperede på de fornemme steder kunne vi - i ly af mørket - liste os over på et