® Bilhistorisk Tidsskrift  42/1975     side 19

ke som tidligere blive direkte tilsendt medlemmer tilmeldt registret, men vil af disse kunne rekvireres ved indsendelse af en frankeret svarkuvert til registrets adresse.
     Samtidig henledes opmærksomheden på at den reproduktion af smøreskemaet for type 170V, 1933-42, som i den senere tid har kunnet ses udbudt til salg, hidrører fra den militære udgave af denne vogn. Selv om skemaet vil være attraktivt som dekoration på garagevæggen eller lignende steder, er dets praktiske anvendelighed begrænset, da den militære version benyttede andre serviceterminer end den civile 170 V.
                               Poul Jørgensen

Vcd oprettelsen af Nimbus Registret var målet at registrere bevarede eksemplarer af "Kakkelovnsrøret". Det er naturligvis en opgave man aldrig bliver færdig med, dels ; hændcr det at registrerede eksemplarer skifter ejer, og heldigvis dukker der stadig
"ny" eksemplarer op.
    I dag har vi kendskab til små 100 eks-

emplarer, hvoraf flere dog befinder sig
uden for landet. Hvis der er interesse - og der kan findes økonomisk mulighed for det - var det måske en idé at lade registret trykke, så flere kan få fornøjelse af det.
    En registrering af reservedele har været
overvejet, men er droppet, da mange er
uvillige til at lade gode „spor" gå videre.
Der er et par gange blevet lavet ny reservedele, som er solgt videre uden nogen form for fortjeneste. Støbte aluminiums- fodbrædder er på tiden udgået, men hvis der er behov kan der laves en ny serie. Transfers haves stadig på lager og sælges for 16 kr. pr. sæt.
   I den senere tid har der også været flere forespørgsler på Nimbus 1934-39. Bl. a. synes der at være tvivl om farvemulighederne. I starten var alle sortlakeret, men allerede i april 1935 kunne Nimbus tillige leveres i en rød og en grøn farve. I marts 1935 kom Nimbus Sport, der var blå, og i februar 1939 blev Nimbus Special præsenteret i en elfenbensfarvet og lavendelgrå lakering.

                           Henrik Houmøller

For Opel Registret gør der sig det pudsige gældende at jeg egentlig ikke fra begyndelsen var indstillet på eller interesseret i at blive „formand" for et Opel register. Det startede blot med at jeg ved et af klubbens månedlige møder spurgte Riisager om han kendte andre medlemmer af DVK, som var ejer af en Opel vogn fra trediverne. Han svarede beredvilligt efter hukommelsen, men tilbød derudover at indrykke en notits I næste blad, i forsøg på at give mig kontakt med ligesindede. I næste nummer af bladet var jeg imidlertid blevet „Opel registerformand", selv om mit kendskab til vognmærket ikke var (og stadig ikke er) som helhed særlig dybtgående. *) Dette er sagt fordi der jo må være en del andre DVK medlemmer som sidder inde med større viden og måske også mere omfattende teknisk og historisk litteratur om Opel, og som derfor måske hellere skulle være kontaktmand mellem Opel entusiaster. Inden for dette bilmærke er der måske også i højere grad end for andre tale om en spændende og glorværdig forhistorie (jvf.