| |
have penge for den mad han havde lavet; det kan man jo ikke fortænke ham i.
Formanden havde desværre ikke i år meget positivt at berette om sektionsarbejdet. Det viser
sig stadig meget svært for initiativtagerne at få noget op at stå, folk henvender sig simpelt hen ikke.
Det har været antydet at sektionsledere kun var ude på at skrabe så meget materiale til sig som muligt,
men faktum er, at der ude i sektionerne ligger et stort materiale, som medlemmerne på forskellig vis kan
trække på.
Køreselskabet har på Sjælland fungeret tilfredsstillende; i Jylland har der været visse
gnidninger, men efter at Kirkegård har fået fat i det, ser det ud til at være kommet i et fornuftigt
leje. Vognlisten står for en revision. Der er i øjeblikket ikke økonomi til at trykke en ny, men det er
besluttet fremover at udgive den i løsblade, således at ændringerne kan udsendes efterhånden som de
indtræffer.
I forbindelse med en omtale af vor ansøgning om fritagelse for eller nedsættelse af
vægtafgiften, bad Dråby om at medlemmerne gav spørgeskemaer m. v. en lidt venligere modtagelse. Det der
blev udsendt i anledning af omtalte ansøgning, blev kun besvaret af 37 % af medlemmerne. Det er ikke for at
genere at bestyrelsen bruger
|
|
tid på den slags. I øvrigt stiller finansministeriet sig meget positivt over for
ansøgningen; der mangler kun ministerens underskrift på papiret. Dråby er så optimistisk, at
han regner med at vi med udgangen af 1975 har betalt vægtafgift for
sidste gang på vore førkrigsbiler. (Klapsalver).
Dråby ytrede bekymring over prisudviklingen på gamle biler. Det seneste i den retning er at
veteranbilauktionerne nu også er kommet til Danmark. Der blev afholdt en sådan i Ålborg i påsken, og
selv om priserne næppe var realistiske, fordi ejerne selv kunne byde og kun skulle slippe 100 kr. hvis
deres vogn ikke blev solgt, skal det nok hæve priserne endnu en tak i vejret på de vrag der endnu står
ude omkring. DVK har fået henvendelse fra et københavnsk firma, som havde tænkt sig at afholde en sådan
auktion, og som derfor ønskede klubbens hjælp til at lave et reklamerally. Dette er blankt blevet afvist.
Dråby oplyste at DVK har foreslået Københavns Ford A Klub, som for tiden er i økonomiske
vanskeligheder, at fusionere med DVK. Vi ville få en stærk medlemstilgang, samt en god og fornuftig Ford A
sektion. Forslaget ligger for tiden og modner i KFAK, hvor en stort set enig bestyrelse er gået ind for
det.
|
|
Dansk Veteranbil Klub har også mærket krisen idet regnskabet i år
udviser et underskud på ca. 25.000 kr. hvilket begrunder forslaget om at lade
kontingentet stige til kr. 150,00 fra 1976. Det er nærværende publikation der
skulle være den store pengesluger, idet udgifterne skulle være steget 50-60 % på de sidste 2 numre.
Herom senere.
Dråby fortalte videre, at der er fremstillet et nyt oplag af vognmærkerne,
der ligesom jakkeemblemerne kan bestilles hos Bent Mackeprang. Endvidere er der fremstillet nye
blæsermærker, som kan bestilles hos Bent Kirkegård.
Dråby sluttede sin beretning med håbet om at klubben vil fortsætte sin fremgang
med hensyn til medlemstal og aktivitet.
Birger Bayer udtrykte bekymring over publikums reaktion såfremt
vor ansøgning til finansministeriet blev imødekommet, og bad om at spørgsmålet blev omtalt her i
bladet. Hertil svarede Beier, at det vi ansøgte om, ikke var et tilskud, men alene
om at vor hobby fremtidig ikke bliver brandskattet. De fleste af os har
i øvrigt et køretøj til daglig brug som vi betaler afgift af.
Redaktionen føler i denne forbindelse trang til at nævne, at
det vi beder om at slippe for, en god halv million under for-
|
|