|
For de fleste har navnet Rolls-Royce en klang af noget spændende og fascinerende. For en
ingeniør ligger der måske det yderligere i navnet, at man gerne vil se, hvordan perfektionisten F. H.
Royce løste konstruktionen af en bils enkelte elementer, således at resultatet blev bedst muligt.
Jeg har, som de fleste andre veteranbil- tossede, haft fingrene i flere bilmærker,
hvorfor trangen til at skille en sådan bil til mindste detalje snart meldte sig hos mig. Jeg måtte derfor
først afgøre med mig selv, om jeg skulle satse på en af de store (Silver Ghost, Phantom I, II, III) eller
på en af de mindre (Twenty, 20/25, 25/30, Wraith). På grund af de stores enorme tørst, der skyldes en
motor på ca. 7,5 l, og deres meget høje vægt- afgift, faldt valget på den lille model, som kun er ca. 30
cm kortere, men med en motor på kun 3-4,5 l.
Da Danmark jo ikke er oversvømmet af den slags biler, rettede jeg, som de fleste andre,
blikket mod England. Toldvæsenets |
|
bestemmelser hjalp nu med at indkredse modellen yderligere, idet model 25/30 og Wraith
gled ud, da de er fabrikeret efter 1935.
Tilbage var modellerne Twenty og 20/25. Med denne beskedne baggrundsviden henlagde
familien sommerferien til England i 1973. Landet blev gennemkrydset for at finde et interessant eksemplar af
racen. Det blev ikke til megen sightseeing for familien, men de prøvede i stedet at sidde i en masse biler.
Jeg fandt også en Rolls-Royce, som jeg efter at være kommet hjem afgav skriftligt bud på. Efter tre uger
ringede jeg derover for at høre sælgerens reaktion, men bilen var da solgt, og sælgeren påstod, at han
ikke havde fået mit brev.
Vinteren gik nu med at studere lidt mere om Rolss-Royce. Under hensyntagen til
1927-reglen, som jo på grund af registreringsafgiften er særlig interessant for biler, der indføres fra
udlandet, undersøgte jeg, hvilken mening Rolls-Royce |
|
ejere havde om en Twenty fra før 1927. Jeg fandt, at man roste den i høje toner, hvis
den ikke havde det tunge karrosseri, som var normalt for Silver Ghost. Specielt var Royce's hengivenhed for
de første tre- gears modeller med gearstang og hånd- bremse i midten interessant, selv om det ikke huede
mig, at den ikke har forhjuls- bremser. Men når Silver Ghost kunne klare sig uden indtil 1924-modellen, og
de amerikansk byggede Ghosts måtte klare sig uden hele tiden, og Springfield "New
Phantom"(Phantom I) først fik forhjuls- bremser i 1927, gik jeg ud fra, at de ko- lossale
bremsetromler på baghjulene af en tidlig Twenty måtte være tilstrækkelige.
I foråret 1974 begyndte jeg på min (ex Neels) Wolseley 11/22, som manglede en
forfærdelig masse. Det var lykkedes at finde en ikke frostsprængt motor til den i Schweiz, men resten
måtte jeg søge hjælp til hos kolleger i den engelske Wolseley-klub.
Der findes fem tilsvarende biler i Eng-
|
|
