| |
Sektioner
og
registre
Efterhånden har de fleste sektionsledere og registerførere
fulgt opfordringen til at give livstegn. Nogle beretninger har været mere indholdsrige end andre, enkelte
har nok afsløret en noget kantet indstilling til sagen men nu kan medlemmerne da selv tage stilling. Det
væsentlige er at de respektive sektioner og registre må følge det op med løbende rapporter her i bladet
- gerne ganske korte. Det vil utvivlsomt fremkalde den reaktion hos medlemmerne flere efterlyser.
Enkelte sektioner og registre behøver som det har fremgået ny ledelse, så sig
frem, du som har lyst til at overtage jobbet. Man skal ikke være idealist, det er for ens egen interesses
skyld man gør det, men kan man så også hjælpe andre er det da
godt.
or |
|

Af de ønsker ejere af GM-vogne, især Chevrolet, men også Buick og Oakland fremsætter
gennem breve, eller når man træffer dem ved DVK-møder, kan nævnes erhvervelse af instruktionsbøger
eller foto- kopier heraf, adresser på amerikanske mærkeklubber og tidsskrifter og oplysninger om, hvad der
er originalt for forskellige modeller - herunder også farver. Endelig er der spørgsmålet om fremskaffelse
af reservedele.
Instruktionsbøger kan i stor udstrækning skaffes som genoptryk fra Amerika. Og
man kan finde originale bøger annonceret til salg. Således har jeg fundet en original instruktionsbog til
1928 Oakland i en annonce i bladet "Cars & Parts".
Det er tydeligt, at der her i landet er størst interesse for dansksprogede
instruktionsbøger, og de få jeg har er fotokopieret flere gange. Jeg efterlyser derfor oplysninger om,
hvilke danske instruktionsbøger medlemmerne har kendskab til, med henblik på kopiering, når der er behov
for det. |
|
Da ikke alle vognmærker er omfattet af registre, kan det
være praktisk, om vi i DVK får en oversigt over alle instruktionsbøger, som kan kopieres. Kommer der
oplysninger nok, vil jeg senere bringe en fortegnelse.
Hvad angår de amerikanske mærkeklubber, er kontingenterne ikke højere, end at de udmærkede
medlemsblade er prisen værd. Det kan derfor ikke betale sig at sende disse blade på omgang her i landet
frem for at lade de enkelte interesserede melde sig ind. Liste over klubberne bringes nedenfor.
I spørgsmålet om, hvad der er originalt, er det ofte sådan, at dansksamlede modeller
af Chevrolet afviger fra de amerikanske. Jeg har personlig bedst kendskab til tyvernes modeller, og hører
gerne, om nogen har særligt kendskab til afvigelserne mellem „danske" og amerikanske Chevrolet'er.
Reservedelsspørgsmålet dukker ofte op. Nogle af de steder, man hidtil har kunnet
henvise til, synes nu udtømte. Mens tid var, kunne visse lagre være opkøbt, hvis tilstrækkelig opbakning
havde været til stede. Men veteranbilfolk er ofte fyr og flamme for deres sag gennem nogen tid, hvorefter
interessen daler. Er der i øjeblikket nogen, som vil gå ind for reserve-
|
|