| |
viteret gæster. I kører da igen! ikke? Selvfølgelig, det hele losses over i vores Ford
A, og 16:30 starter vi på ny.
Alt går fint, og ca. 22:00 ruller vi op
op foran Can-teen, hvor der skal overnattes. Der får vi at vide, at det er bedst at flytte bilen ned på en
stille villavej, idet der er fuld af „rokkere" fredag og lørdag nat! Hvad nu? Ja vi kan
selvfølgelig også parkere helt inde under trappen og så håbe det bedste, men der er ikke garanti for
noget. Alt det løse fjernes og tages med i seng, Jens afmonterer rotoren i strømfordeleren, så kan de da
ikke køre med bilen! Med bange anelser går vi i seng. Sikken en larm! Nærmest Roskilde Ring med Ole Olsen
i spidsen ! Lidt søvn blev det dog til, og kl. 8:00 næste morgen går vi ned for at tage skaderne i
øjesyn.
Alt var i orden. Der var „kun" kattepoter over det hele. Søn nr. 2 kommer
cyklende fra sit kollegieværelse på Frederiksberg, han skal også med på turen. „Her er et vaskeskind
knægt, bare kom i gang." Lynvask og en let polering, og så afsted til Hundige storcenter, hvor
kaffen, rundstykkerne og sneglene ventede. Det var en strålende dag, varmt og stille, rigtig
sportsvognsvejr. Alle glædede sig og jeg må sige at vi blev ikke skuffede! Det er helt |
|
utroligt at sådan et RALLY kan stilles på benene. Tænk, 50 gamle
vogne ud ad Køgevej en lørdag formiddag! Der var vist kun 2 der fik vrøvl med maskineriet. Dejlig mad i
Zoo, med kolde øller til. l Zoo får vi en dreng med, han er medlem af Faxe Koral Rally Klub og har vundet
turen med en af de gamle vogne.
Så går startskuddet! Vi skulle ud at se på transformatorstationer, løse nogle
opgaver, køre slalom samt holde en gennemsnitsfart på ca. 30 i timen. Der kigges på kort i bagklappen,
alt er idyl, Pludselig råber søn nr. 2: „Vi er fortabt, vi er ikke med på kortet mere!" Bremserne
hugges i. „Man skal sgu også ordne alting selv." Jeg overtager rattet, Jens får kortet udleveret,
og som gammel spejder er han mand for at få os på rette vej igen.
Nå, det hele klappede (med små undtagelser), så vor far var optimist da vi om aftenen
nåede tilbage til Centeret, til dejlig aftensmad og kolde øller.
Det skulle nok kunne give en præmie, vi har jo alle transformatorstationerne, (der var
tre der tvivlede). Dog, imens vi var inde at købe is, blev vores navn sandelig råbt op. Vi kunne ikke
høre alt hvad der blev sagt i mikrofonen, men Jens ilede hen, til Dråby der stod og kaldte, (en dame fik
lov til at holde hans |
|
Soft-ice imens) snublede nærmest overstortrommen og sagde glad: „Her er jeg, hvad
nummer blev vi?" Fnisen i baggrunden, præmien var til den der kom længst væk fra!
Ned på jorden igen. Så var der asfaltbal til prima musik, men da klokken var omkring 21
var jeg godt træt, så vi kørte hjem til Canteen igen. Under trappen, afmontering af diverse, og så i
seng. Jeg hørte ingen larm den nat, men det siges at den var slem.
Næste morgen dejlig kaffe, og så afsted. Pludselig, åh nej, jo selvfølgelig, Ford'en
havde i nattens løb slået (oppakningen, og gik nu kun på de to forreste cylindre. Hvad nu? Selvfølgelig
har man en ny toppakning med, samt værktøj, men alligevel. Hjem kunne vi ikke køre. Ind på en P- plads
for at se om vi nu også havde en (oppakning med, det havde vi, og den skar med det samme en 3 cm lang
flænge i Jens finger, så blodet flød. Frem med vat og plaster. Heldigvis var der en fætter i Solrød
Strand, der kunne komme i betragtning som hjælper. Vi haltede derhen, og de var straks parate til at
hjælpe os, der var også en hel del værktøj vi kunne bruge.
Det sad pokkers fast det topstykke, og da jeg skulle fjerne et tændrør der sad i |
|
