| |
Siden
sidst
Tre danske køretøjer deltog i det svenske Siljans rally 19.-20. juli, alle kom langvejs
fra for egen kraft og særlig beundring vakte den 79-årige Mouritz Rasmussen, der havde kørt sin Singer
LeMans 1935 fra Fyn i øsende regn med åben kaleche sammen med sin observatør Villy Kristensen, i alt
1.112 km endnu før løbet var startet. Endnu længere kørte familien Bagge fra Åbenrå i Ford A 1931
roadster og fra Nordsjælland kom i sidste øjeblik Gunnar Falk, FIAT 501 1924 touring. Det lader til at
have været en fremragende oplevelse, vi har modtaget en rejseskildring fra Anne Bagge, som vi håber at få
plads til i næste nummer. Baggerne kom på hjemvejen til at sælge Ford'en til Villy Kristensen, men har
til gengæld af Jørgen Andersen købt den M.G. TÅ 1939 der tidligere tilhørte Gert Orla Jensen. - - -
Finn Hansen i Hedehusene har byttet sin Jaguar XK 150 til en XK 120 roadster i meget fin stand - men med den
hage at den ikke
|
|
er på danske nummerplader. Et vanskeligt problem at løse med en efterkrigsvogn. - - -
Til maj næste år træder ny svenske toldregler i kraft som efter nogle svenske veteranbilfolks mening
næsten vil gøre det umuligt at indføre vogne, fx fra Danmark. - - - Hindsgaul Madsen køber ind så man
næsten ikke kan følge trit. I sommer er den lukkede FIAT 501 1923 kommet ud at køre, Bivognens Chevrolet
1929 topersoners (ex-Kaj Bach) er godt på vej, blandt andre nyheder er Laiers Chevrolet touring 1927 som
Hindsgaul kørte i Ringkøbing-løbet og Erik Stagsteds to Morris'er, 1926 Oxford cabriolet og en Minor
roadster som Hindsgaul junior fremviste i Glamsbjerg. - - - Stig Rydmann ærgrer sig over at det kostede ham
stort besvær og mange penge at skaffe motorblok og gearhjul til sin Pontiac 1931 - lidet vidste han at der
lige ved siden af hans bopæl stod en lignende vogn, som blev foræret til en bytest og bortauktioneret.
Rydmann deltog i øvrigt i Lolland-Falsterløbet og skriver at det var vel tilrettelagt og ikke mindst
interessant på grund af de mange udenlandske vogne. - - - Leif Nowicki købte en 4-cylindret JAN motor fra
1918 af Henning Fast. Fabrikationsnummer 18. Den lignede en bunke jord, men er nu et fuldt restaureret
udstillingsobjekt, og mere |
|
komplet end Teknisk Museums, idet den fine typeplade er bevaret. Desværre mangler begge
steder resten at vognen. - - - Sv. Carstensen slår rekorden i mærke-loyalitet. Mødte op til
september-mødet i København med ottekantede M.G.-briller. - - - Nu er der 170 i forsikringsgruppen. Det er
alt for få i forhold til hvor mange vogne vi har. Den gamle redaktør vil skynde sig at melde sin FIAT 301
ind. --- Niels Lomholt har gjort et spændende fund - en virkelig antik trehjuler, det er vist noget med
Peugeot. - - - Et vredt læserbrev i det tyske Automobil Chronik siger at nu må det være på tide at
danskerne indrømmer at Hammel-vognen ikke er fra 1886, men flere år nyere. En opgave for danske
bilhistorikere at få undersøgt den sag til bunds. - - - Herluf Fribo hører også til dem der stadig gør
ny fund og indkøb. I år foruden den tidligere omtalte Adler en 1934 Ford V 8 „A 40" cabriolet og en
fin 4-dørs 1934 Chrysler sedan der har gået ret upåagtet på Amager. - - - Og vi ser lige før
redaktionens slutning i Vejle Amts Folke- blad at på auktionen i Vejle solgte Georg Christiansen sin ene
brugsvogn gennem mange år, „solskinsvognen", den grå 1929 Hupmobile. Som mange vil vide foregik
kørslen på regnvejrsdage i en anden, mindre forkromet, grøn Hupmobile.
|
|