|
Chrysler har 50 års jubilæum. Det er ikke 50-året for den første Chrysler bil, men
for stiftelsen af selskabet med Chryslers navn i 1925. Vognen blev nemlig lanceret året før, af
Maxwell-Chalmers Company.
Walter Percy Chrysler var på det tidspunkt 49 år og havde allerede en årrække været i
bilindustrien efter en fortid som landarbejder, købmandsdreng og meget andet. I 1911 kom han til Buick
Motor Company fra et job som leder af American Locomotives afdeling i Pittsburg. Da han forlod Buick i 1920
var Chrysler bestyrelsesformand hos Buick og næstformand for General Motors' bestyrelse. Interne
stridigheder i forbindelse med et kursskred for GM's aktier var årsag til at ledelsen blev totalt
omorganiseret.
Men Chrysler fik hurtigt en ny opgave, som redningsmand for Willys, og da den opgave var løst
to år efter vendte han op- mærksomheden mod Maxwell-Chalmers. I al hemmelighed havde ingeniørfirmaet Fred
M. Zeder, Owen R. Skelton og Carl |
|
Breer arbejdet med at konstruere en bil for Chrysler, og da den blev præsenteret på
National Automobile Show i 1924 var den så lovende at Chase Securities Corporation gik ind på at låne
Maxwell 50 millioner dollars til at sætte produktionen i gang for - og ved samme lejlighed blev firmaet til
Chrysler Corporation.
Chryslers vision om vognen var meget løst skitseret - men da de tre konstruktører i midten af
1923 kunne vise ham frugterne af deres arbejde, siges det at han blev så begejstret at han i timevis sad og
kærtegnede motoren, inden han med et udbrud til Zeder erklærede sin tilfredshed.
Prototypen var flikket sammen af et ikke nærmere identificeret chassis og så den motor der
sammen med andre enkeltheder har fået plads i bilhistorien. De enkelte komponenter var ikke ny, men det var
første gang så mange avancerede ting var samlet i en bil i den amerikanske mellemprisklasse. Motoren var
6-cyl., sideventilet, med syv hovedlejer, |
|
på 3.2 liter (76x120 mm) og udviklede 68 bhk ved 3.200 omdrejninger. Næsten 20 bhk per
liter var uhørt for en standardvogn i de tidlige tyvere. Det var også kompressionsforholdet 4.7:1. Det
normale lå dengang omkring 4:1, men Z-S-B triumviratet havde studeret englænderen Harry Ricardos
"free breathing" topstykke og hentet inspirationen der. Afhængig af karrosseritypen kunne vognen
løbe 112 til 120 kmt, kun 5 kilometer langsommere end den ny 5.9 liters Packard Eight.
Der var aluminiumsstempler, tryksmøring, oliefilter med udskiftelig patron og luftfilter.
Undervognen havde en rørformet foraksel og som den første masseproducerede vogn fik Chrysler hydrauliske
firehjulsbremser (ganske vist med udvendige bremsebånd, hvad der mere eller mindre eliminerede virkningen i
regnvejr). Duesenberg model "A" havde været amerikansk pioner med hydrauliske firehjulsbremser,
men med et kompliceret system der var uegnet til masseproduktion. Fire- |
|
