® Bilhistorisk Tidsskrift  45/1975     side 24

Sandfærdig julehistorie

kirken. Tankerne var vel også vendt mod den hjemme ventende julegås. Og sneen! Det tegnede til en rigtig gammeldags hvid jul.
    Med hilsen til højre og venstre med ønsket om en rigtig glædelig jul fik jeg svigermor, som er dårligt gående, og den øvrige familie læsset ind på bagsædet i vor gamle Mercedes. „Det var vel nok en skjøn prædiken a præst holdt i auten," lød det omme fra bagsædet, medens motoren rasede op, for det måtte vel være sneen, siden den opførte sig så underligt. Første gear og bakgear blev prøvet igen. Underlige lyde og træghed i rattet fik mig til at stå ud af bilen igen, hvor jeg stod lamslået og kikkede på højre nav - uden forhjul. Jeg gik et par gange rundt om bilen helt forvirret. „Hva ær'et Jens? Ær'en punktiret?" lød det fra bagsædet, og samtidig fra pastoren i fuld ornat, som nu
stod bag fordøren til bagsædet: „Glædelig
jul og Guds fred."
    Jeg kunne ikke svare ham, men stod stum og gloede på bilen, pegede på det manglende forhjul og sagde ikke pæne kirkeord. „Jamen det var dog mærkeligt!

Min kone havde længe bedt mig om at få bragt orden i mine fotos, som ligger i en rodet forvirring i kommodeskuffen. Derved finder jeg medsendte, og mine tanker gik

tilbage til hin mindeværdige juleaften 1963.
    Sneen var faldet tyst og stille, medens min familie og jeg overværede gudstjenesten i Vejlby Kirke. Opstemte forlod vi

Er du sikker på hjulet var på da du kørte til kirke? Jeg kunne forstå hvis det var nyt- årsaften, så havde det måske været morsomt. Men nu skal jeg køre din svigermor