|
hjem. Ring til politiet, det er uhørt, at mine sognebørn bliver bestjålet på en
sådan højhellig aften." Så forsvandt han med min familie i sin Folkevogn.
Ene og forladt stod jeg der i sneen, medens kirkeklokkerne ringede julen ind. Julestemningen
var borte, hjulet var væk, møtrikkerne også, ellers kunne man have fået reservehjulet monteret.
Donkraften lå selvfølgelig i garagen.
„Glædelig hjul," ønskede formanden fra ligningskommissionen. En flink mand i grunden,
undtagen når vi til det årlige torskegilde diskuterede fradrag på biler og deslige. Vi var nu sjældent
enige. Men i nødens stund kommer man pludselig hinanden ved i sådant et lille sogn som Risskov-Vejlby var
dengang. „Tag dog og ring til Kriminal Petersen" (navn opdigtet). „På sådan en aften? Det kan man
vist ikke," mente jeg. „Okke jo, han skal ikke have sin julegrød før halvsyv, og hunden lufter han
alligevel kl. 6. Du må gerne låne min telefon."
Som sagt så gjort. Han var meget imødekommende. „Det lyder tosset Bredstrup, men jeg kommer
omgående." Det var altså i 1963. I dag stjæler man da hele bilen, uden at politiet kan overkomme at
eftersøge, og slet ikke en juleaften.
Kriminal Petersen ankommer, og jeg forklarer hvordan og hvorfor jeg holder her.
|
|
Meget grundigt går han til værks og noterer navn, adresse og fødselsdag, ser på
kørekortet, og lugter diskret til min ånde. Ballonerne var ikke opfundet. Hjulstørrelse, dækdimension,
alt blev noteret i hans sorte bog. Vi grundede meget over, hvordan et hjul kunne tages af uden donkraft.
Nu opdagede Kriminal Petersen fodspor i sneen på venstre side af bilen. „Hold min lommelygte
mens jeg måler sporene." Sko nr. 43, de meget kraftige, specielle riller, som denne gummisål var
forsynet med, blev omhyggeligt tegnet af i bogen. Jeg følte mig som Sherlock Holmes' tro følgesvend,
medens jeg fulgte optegnelserne.
Pludselig begyndte mine egne fødder at blive så underlige nede i skoene. Jeg havde købt dem
for få dage siden hos Hector. Diskret begyndte jeg at lette lidt på benene for at kikke på rillerne. De
lignede faktisk dem hr. Petersen tegnede i sin bog. Jeg var lidt skamfuld, da jeg gjorde lovens mand
opmærksom på fænomenet, at tyven muligvis også kunne have samme skonummer og lighedstegn som mine.
Heldigvis ødelagde jeg dog ikke hans julehumør. „Vi finder hjulet og tyven, vær sikker på det."
Chang, som hans hund hedder, snusede da også interesseret til de mystiske fodspor og lidt efter til mine
sko, så tissede den |
|
på mit venstre forhjul. Vi ønskede glædelig jul og tak for hjælp og ulejlighed. Men
oppe i kirketårnet sad julenissen og grinede!
Tre uger efter modtog jeg mit hjul, og politiet gav mig følgende forklaring: ,
Tyven, der var nordmand, havde bekendt. Han var på rejse gennem Danmark i en stjålet Mercedes
fra Frederikshavn. Var punkteret 2 gange og måtte nu „låne" et hjul. Ved Vejlby Kirke stod lige det
han søgte så han kunne komme videre. Han indlogerede sig på Hotel Royal i Århus for julen. Efter en god
nytårsaften forlod han hotellet uden at betale sig regning på kr. 700,00. Portieren havde dog sikret sig
pant i hans Mercedes og mit forhjul, og nummeret på bilen. I Nyborg stod politiet og bød ham:
GODT NYTÅR.
PS: Jeg har på beddingen en Austin Seven 1932. Forlygterne mangler (de er ikke
stjålet). Skulle der være nogen af medlemmerne der har sådan nogle er jeg køber.
Jens Bredstrup |
|
