|
Armstrong
Siddeley
Grøn Madsen i Odder har købt en Armstrong Siddeley sports saloon årgang 1932.
Om erhvervelsen skriver Grøn Madsen:
Lige fra starten af min omgang med veteranbiler har det været målet at blive ejer af to
eksemplarer - en slags kompromis mellem min kone og mig, og da jeg havde fået min Ford A 1931 cabriolet
færdigrestaureret opstod der naturligvis et tomrum i min fritid, der måtte udfyldes af den næste og
sidste veteranbil.
Efter et kortvarigt bekendtskab med en Citroën 1932 blev jeg en søndag af Jyllands-Posten
gjort opmærksom på Armstrong Siddeley'ens eksistens, en annonce bød den til salg. På trods af min store
interesse for automobiler var det nævnte bilmærke forbigået min opmærksomhed, måske netop derfor vakte
annoncen min nysgerrighed, og jeg satte mig straks i forbindelse med annoncøren, der viste sig at bo mellem
Hjørring og Hirtshals. Prisforlangendet var 25.000 kr., en sum penge, det |
|
var svært at overbevise konen om ville være godt givet ud, om ikke jeg nogle dage
senere modtog overbevisende bevismateriale, nemlig et fotografi af skønheden (altså bilen!!!). Så var
sagen klar og de endelige forhandlinger kunne indledes pr. telefon. De førte efter nogen tid til en noget
mere rimelig pris. Der har utvivlsomt været interesserede nok, men afstanden til Nordjylland har nok lagt
en dæmper på mange af dem. En dag med tåge og regn satte jeg mig bag rattet i min bil - en Ford 20 M 1967
model (en kommende veteranbil!) - og kørte de cirka 150 kilometer til Armstrong Siddeley'ens hjemsted, nu
skulle vi mødes under to øjne og to forlygter, Armstrong og jeg. Det blev et yderst behageligt møde, og
jeg fik et virkeligt positivt indtryk af bilen, ikke alene var den i fin fin stand, men sandelig om ikke
også den under hosten og sprutten og brag fra udstødningsrøret kørte ud af garagen og lod sig beskue i
dagslys. Det var et smukt syn!! Som sagt var den i yderst velholdt stand, ja, den så faktisk ud til at have
tilbragt det meste af sit liv i en garage under kærlig pleje. Ikke en skrue bar tegn på overlast eller
forfald. Selv uret og cigartænderen var intakt, to ting der for øvrigt må have været den yderste luksus
i 1932. Motoren - ih, hvor var den dog stor |
|
- kunne let have været brugt i en moderne stålkutter.
En pudsig oplevelse var det at knappe lædersæderne op og konstatere, at det var luftpuder å
la luftmadrasser, der sørgede for passagerernes bagdeles komfort. Hvem havde troet at den slags „nymodens
pjat" var almindeligt i 1932?
I det hele taget er det på dette punkt at Armstrong Siddeley'en, som nu står i min
garage, overrasker mig og giver mig så mange glædelige overraskelser. Jeg kan ikke lade være med at
smile, når jeg midt i arbejdet med at skille min nye veteranbil ad opdager en ny lille detalje, der vidner
om den genialitet, som Armstrong Siddeley'ens skabere må have været i besiddelse af, siden de kunne forme
en bil, der i den grad var forud for sin egen tid.
Det var ikke alene den dag, jeg blev ejer af Armstrong Siddeley'en, der var en stor dag, men
hver eneste dag, jeg står og arbejder med den, og trænger længere og længere ind i dens indre. En bil
som en Armstrong Siddeley giver simpelt hen sin ejer en masse store dage!
P. S. Alle oplysninger om bilmærket Armstrong Siddeley har den største interesse og vil blive mødt med
den største taknemmelighed. |
|
