|
På det senere er jeg holdt op med at skrive lederartikler i
Bilhistorisk Tidsskrift, og når jeg gør en undtagelse denne gang er det fordi det er det 50. blad jeg
redigerer — og så kan der måske være anledning til en lille programerklæring. Man skal ikke lade sig
forvirre af at bladet har nummer 51 — det skuldes at vi for nogle år siden lod ét blad. have to numre.
Et såkaldt dobbeltnummer.
Kjeld Schouboe og jeg blev medlemmer af DVK i efteråret 1962, og der gik ikke så lang tid
før vi blev sure over ikke at se noget medlemsblad. Den daværende redaktør (som ikke mere er medlem)
havde åbenbart mistet gejsten, og jeg tror der på det tidspunkt gik et år eller halvandet uden at der kom
noget blad. |
|
Og nar det kom var teksten ganske vist udmærket, men udstyret var
magert — tekstsiderne var duplikerede, og nar der var billeder var det kontoroffset i en ringe kvalitet.
Kjeld og jeg fandt ud af at vi kunne fa lavet bladet i rigtigt bogtryk for nogenlunde de samme penge, og så
ville vi altså sætte skub i udgivelsen.
Det fik vi lov til, og ganske gradvis kom der da lidt facon på det, selv om det skal
indrømmes at i det lange løb kunne vi ikke holde frisen så langt nede. Til gengæld var bladet nok også
med til at forøge medlemstallet fra de daværende ca. 150, så der kom flere penge i kassen til at lave
blad for.
Det er mange år siden, priserne er steget voldsomt, men vi tør stadig påstå at det næppe
kan laves billigere hvis man vil fastholde det udstyr — i hvert fald ikke |
|
uden en stor besværliggørelse af den frivillige arbejdskrafts
indsats. Så må det være medlemmerne og deres repræsentanter, bestyrelsen, der afgør om vi skal blive
ved.
Det var den pris- og trykkemæssige side af sagen. Hvad angår bladets indhold må jeg
indrømme at det nu som før laves efter de forhåndenværende søms princip. Heldigvis dukker der da som
regel noget op — men jeg må sige at jeg tit undrer mig over hvordan svenske redaktørkolleger på
Autohistorica og Motorhistoriskt Magasin kan blive ved med at fylde så vægtige artikler i deres blade. Jeg
synes det er svært.
Skal jeg selv tillade mig at fremhæve noget, må det være at bladet efterhånden kommer så
punktligt (bortset fra den lille forsinkelse sidste gang). Så skal det også nævnes at det har lettet |
|
