| |
Reo Speed Wagon 1937 som ny - og som den og en 1939/40 Bedford tog sig ud under krigen
da de var forsynet med gas generator og beskæftiget med at transportere træ til generatorbrænde.
erstatning for den tørstige US-benzinmotor. Aldrig siden har der været en sådan mærkerigdom blandt
lastbiler her i landet.
I 1946 kunne klingende mønt ikke alene skaffe en vognmand en ny lastbil, lidt held og gode
forbindelser skulle også til. Behovet for nyt materiel var større end tilførslen ude fra, også selv om
Triangel var med dengang. Triangel ophørte midt i halvtredserne. I 1946 fik HM en ny Fargo (et andet navn
for Dodge), og året efter endnu én. REO'en og Bedford'en solgtes, og med de to veltjente køretøjer gled
benzinen ud som brændstof hos HM. Fargo'en havde engelsk Perkins dieselmotor og den ene var en
halv-trambus. HM måtte nu dele plads i førerhuset med en støjende dieselmotor, en hel anden fornemmelse
end den „bløde" benzinmotor i REO Speed Wagon'en, som HM omtaler med særlig forkærlighed.
Fargo'erne nåede ikke at blive særlig gamle hos HM, i 1951 blev de afløst af en ny Fargo og en Scania
Vabis. Efterhånden var kørslen udelukkende kreaturtransport, specialiseringen i vognmands- |
|
|
,erhvervet var begyndt. I 1956 købte HM en Volvo Viking. Volvo overgik allerede i
trediverne til dieseldrift med en såkaldt halv-diesel system HESSELMANN. Motoren havde magnettænding
og tændrør i alle seks cylindre, starten skete på benzin, og når motoren var varm skiftede man
over til dieselolie. Benzinen sprøjtede chaufføren ind i indsugningsmanifolden ved hjælp af en
håndpumpe, der blev aktiveret fra instrumentbrættet. I modsætning til nutidens dieselmotorer, der
tænder som følge af den høje kompression, tændte man med |
|
tændrørene, også efter man havde skiftet til dieseldrift. Årsagen til denne
specielle tænding var at HESSELMANN motoren ikke havde større kompression end en benzinmotor.
Indsprøjtningen af dieselolien skete som i en moderne dieselmotor. Jydsk Iltfabrik havde et stort
antal af disse Volvo'er.
Viking'en fik senere en storebror, Titan, som senere blev til type 495. Med sin brede
runde „snude" og harmoniske førerhus er Viking den smukkeste lastbil fra efterkrigstiden,
naturligvis forfatterens private |
|
|
