| |
synliggjort at det er en Christiansen-vogn, selv om der ikke findes noget navn på den.
Blandt de vigtigste indicier skal være at den rummer en meget dansk forvirring af metrisk mål og
Whitworth-gevind.
På grund af findestedet blev vognen kaldt Sukkerhusvognen. I eftersommeren 1957 var
restaureringsarbejdet så vidt fremskredet at den daværende redaktør af Meddelelser til Medlemmerne
telefonisk blev indbudt til at overvære starten af en af Danmarks ældste motorer - en lørdag. Lørdag
eftermiddag holdt et antal velholdte automobiler af forskellige årgange uden for et nyt hus på en lille
vej. En halv snes herrer forsvandt ind i huset, hvorfra der en time senere lød et højst mærkeligt
spektakel. Gennem et kældervindue til vejen var der stukket en slange, som udsendte en tydelig og stinkende
røg.
Ved de omtalte herrers ankomst havde husets ejer budt velkommen med et styrkemiddel og gjort
opmærksom på de farer, deltagerne skulle møde. Alle erklærede dog at de ville være med, og en efter en
blev de lukket ned i kælderen, et hobbyrum på 4x6 meter, fyldt med reoler med tidsskrifter, osv. Med
sikker hånd fylder Bent Mackeprang benzin i en dåse, der anbringes i en højere position end den bitte
motor. Første konservator (Tønnes Pedersen) |
|
|
ordner kølerproblemet, en slange fra kælderhanen lod vandet passere om motoren
gennem dens kølekappe med rundløb til en spand. På tegnet „.klar" griber Mackeprang en
kæmpe bjørneskindshandske til højre hånd, og med et par elegante cirkelbevægelser i det specielt
ny-fremstillede ekstra svære starthåndtag sættes motoren i gang. Først kommer der et par små, |
|
Age Lourings Vivinus.
spæde hik, senere en regelmæssig tikken, og til sidst, takket være første
konservators „ventilbevægelser" med tommelfingeren, arbejder motoren med en jævn rytme, alt
imens klubbens formand (O. T. Neel) iv- |
|
|
