| |
Lige som sidste gang begynder vi med hvad der er kommet af nye oplysninger om de
tidligere omtalte vogne:
Egon Madsens Opel 8/20 PS kan vi rimeligt sikkert datere til 1912. I følge von Persens »Autos in
Deutschland« har modellen i 1911 en akselafstand af 2790 mm og sporvidden 1270 mm. Der er ingen tal for
1912, men i 1913 er de hhv 2940 mm og 1340 mm. Det år bliver modellen til 8/22 eller 8/24 PS. Egon Madsens
måler hhv 2840 mm og 1300 mm - det ser unægteligt ud til at fylde den tomme rubrik for 1912. Richard
Fasterholdt er begyndt at skille sin Opel ad, og ved nærmere opmåling ser det ud til, at chassiset er fra
en 6/16 PS og mo- toren 5/14 PS. Det lyder ikke usandsynligt at den er bygget sammen af flere nærtstående
modeller. Karrosseridelene har mest været Chevrolet, og hjulene Ford A.
Forwarden er stadig et mysterium, men måske er vi kommet lidt nærmere løsningen. Paul Christensens to
sønner, som begge var |
|
i branchen, er døde, men hans datter Karen Måre kan huske at faderen ofte talte om
Forward - kun var det en cykel! Så går man naturligvis til cykeleksperten Finn Wodschow, som kan sige at
Paul Christensen solgte Forward fra før 1920 til 1937. De var, eller i hvert fald nogle af dem, fremstillet
af Standard Cycle Co., Birmingham & Kynoch. Vi har endnu ikke fundet ud af om Standard Cycle lavede
Forward bilen, eller om navnet var et Paul Christensen brugte til forskellige varer.
En formodning om at Forward kunne være identisk med den amerikanske Kelsey Motorette synes ikke at holde
for en nærmere prøvelse. Dels er der lige så mange forskelle som der er lighedspunkter, dels blev
Motoretten på samme tidspunkt forhandlet herhjemme af Lauritz Knudsen.
Det var jo også Paul Christensen der indførte Napier. Og i den sammenhæng har Sv. Dråby gjort opmærksom
på at L'et i karetmager Ribolls adresse Lyngbygade 20 |
|
L står for det gamle københavnske postdistrikt Lygten. Karen Måre mener kun
hendes far indførte 3 Napier vogne, det kan dog ikke være rigtigt. Han havde importen fra cirka 1907, og
en af de tidligste vogne fik udenrigsminister Raben-Levetzau. En anden fik hæren i 1910 - forsvarets
første personbil. Paul Christensen havde selv en stor åben Napier, som blandt andet gjorde en tur rundt i
Sverige med sønnen Åge siddende i et lille sæde på trinbrættet. I følge Karen Måre blev en lukket
solgt til en kammerherreinde Oksholm på godset Rosenfelt, og Paul Christensen havde selv en lukket endnu
under første verdenskrig. Ved nærmere eftertanke tror jeg Sachsenskjold har købt sin brugt. Den ser
ældre ud end 1911 som der står i indregistreringsattesten, og kunne f.eks. være fru Oksholms.
DEALUNAY-BELLEVILLE
Fra 1906 er Teknisk Museums fornemme 28 HK Delaunay-Belleville, der var konge- |
|