| |
lygteglasset blev holdt på plads ved hjælp af en grankogle og en tot twist. Efter flere
timers ihærdigt arbejde var tidspunktet inde til at starte vognen. En stor amerikansk vogn blev tilkaldt
for at trække den i gang. Amerikaneren måtte imidlertid selv skubbes i gang, og først klokken 20.30 om
aftenen spruttede og gnistrede Chevroletmotoren, og hjemturen kunne begynde.
Den foregik på den måde at føreren måtte have en hjælper til at give gas ved at rykke i ståltråden
til gasspjæld og tænding. Arrangementet virkede godt nok, hvorimod strømfordeleren medførte lange ophold
af en mand liggende på forskærmen under kørslen. Den lille personvogn fungere som lysgiver, da Benz'en
kun var sparsomt oplyst ved hjælp af et medbragt batteri. Det blev til adskillige stop på landevejen den
nat. Det højre baghjul punkterede, og da man ikke havde reservehjul eller lappegrejer, måtte hjulet
bringes til nærmeste værksted. Det blev nødvendigt at indlægge dækslapper, som måtte hentes fra en
gård midt om natten - og motoren drillede ustandseligt. Af praktiske grunde kørte man med motorhjelmen
afmonteret, og en regn af gnister stod ud af motoren. Til tider gik vognen 50 kmt, og i lange perioder ikke
over 25. Da man var halvvejs livede den imidlertid kendeligt op, antagelig var alt |
|
gammelt sod nu brændt ud. Den forøgede hastighed medførte nu, at hjulet med
dækslapperne løb varmt og tabt luft ustandseligt. l0 km fra Ry opgav man at pumpe, det var nu nødvendigt
for at køre blot en halv kilometer, og man enedes om at rive dækket af og køre den sidste strækning på
den bare fælg. Turen afsluttedes klokken 2.30 efter 6 timers kørsel med en gennemsnitsfart af 22 kmt. To
skarpe riller i asfalten uden for Ry røbede Benz'ens natlige eventyr.
Ovenstående beretning, først bragt i oktober 1957 i en tryksag til DVK's jyske medlemmer, og i april 1958
i Bilhistorisk Tidsskrift, medførte i næste nummer af BhT følgende harmdirrende læserbrev:
»Hr. redaktør.
Det sidste nummer af Bilhistorisk Tidsskrift indeholdt en artikel om en natlig hjemførsel af et bilvrag.
Det var en overordentlig afskyelig historie om mishandling af en stakkels automobil og misbrug af det
offentliges tillid. Det hele udgør et skoleeksempel på hvorledes man ikke bør gøre, idet man derved dels
kan gøre ubodelig skade på det køretøj, man jo i realiteten ønsker at redde, og dels kan bringe
klubbens gode navn og rygte i fare over for de myndigheder, hvis velvilje vi i det daglige er stærkt
afhængige af. En sådan historie |
|
bør man holde for sig selv eller til nød mindes i den implicerede inderkreds, men at
bringe den til offentlighedens kundskab gennem vort tidsskrift stempler ophavsmændene som overordentlig
uegnede medlemmer af vort selskab. Fy for søren«.
Nå, tiden viste at vognens ny ejer var et af vore aller mest egnede medlemmer, det var nemlig
Johan Frederiksen, kendt både som en særdeles aktiv løbsdeltager i sin Wanderer, dels for sin imponerende
fine restaurering af Gideon brandbilen fra Horsens. Desværre nåede han aldrig at blive færdig med Benz'en
før sin død for nogle år siden. Frederiksen skilte bilen ad og opbevarede den i kælderen indtil 1971 da
Gideonen blev sendt på udstilling i bilmuseet i Stenderup. Trods sin dengang fremskredne sygdom gik
Frederiksen i gang med at restaurere den, og da den efter hans død blev købt af Peder Fuglsbjerg var
undervognen og det meste af karrossen restaureret. Motoren mangler stadig og Fuglsbjerg forhandler med en
svensker om at købe den rigtige type. Et ekstra bagtøj har Fuglsbjerg fundet hos Leif Nowicky. 8/20 PS
blev bygget fra 1912 til 1920 og har en fire-cylindret sideventilet blokmotor med boring 72 mm, slaglængde
120 mm, 1.950 ccm, der yder 22 hk ved 1.800 omdrejnin- ger i minuttet. Den har en flad messingkø- |
|
