| |
|
De fire bøjlers form i plan blev overført til fire stykker vandfast
masonite, og disse masonitestykker dannede skabelon for aftegning af bøjleformen på en bordplade af
22 mm spånplade. På bordpladen blev en række 38 mm træklodser påspændt med 21/2"
træskruer. Træklodserne, der skulle forme bøjlerne ved overgang til bøjleskaft, blev savet på
svejsesav og båndpudset på den krumme flade. Disse overgange |
|
var forskellig for de fire bøjler og havde form nær et cirkelslag med radius ca.
150 mm.Listerne blev påført vandfast lim og lagt sammen med papirunderlag på bordpladefixturen. Med
en skruetvinge midt på bøjlen som udgangspunkt påbegyndtes en opspænding, der tvang de seks lister
ind mod træklodserne. Op mod 30 skruetvinger blev brugt. Efter et døgn i spænd blev der løsnet |
|
|
Det særprægede rudearrangement i kalechesidestykkerne hører til en Willys Knight. Foto
udlånt af E. Lorentzen,
og bøjlen fjedrede kun få mm tilbage.
Herefter forestod et større høvlearbejde med bugthøvl og pladelære for at fremstille
bøjleprofilet. Derpå gentog arbejds processen sig fire gange med ændrede fixturer.
Efter afpudsning med sandpapir blev bøjlerne lakeret med klar lak.
Stålstængerne
Medens træbøjlerne kunne fremstilles efter de originale var det umuligt at rekonstruere stiverne efter
det der var tilbage efter den før omtalte kaleche' ombygning. På det tidspunkt jeg gik igang med
stiver-problemerne var min Touring den eneste 1930 der var opført i klubbens vognliste, så der var ingen
hjælp at hente. Imidlertid fik jeg kontakt med en hollænder, der havde importeret en norsk 1929 Touring,
og han opmålte sit kalechestativ. Og ved at sammenholde tegningen med de stumper jeg havde, kunne jeg
konstatere at Chevrolet 1929 og 30 havde |
|
