| |
Hvordan gik det til?
- eller endnu en måde at forblive fattig på
Af Benny Ahlburg
|
Ofte har tanken været der, men først nu i juledagene 1979 er det lykkedes at få tiden, papiret og
kuglepennen til at mødes med inspirationen, for at nedfælde historien om egne bekendtskaber med
gamle biler, og der igennem også årsagen til pludselig at se sig i besiddelse af et stykke kraftig
mekanik, årgang 1938.
Allerede i moders skød, 1933-34, er påvirkningen sikkert begyndt, idet mit fædrene ophav
dengang var ejer af en Mathis-vogn med stiv bagaksel og udvendige gear. Oprindelse og årgang
ubekendt. Efter adskillige ombygninger, udført som hjemmestrik, fik vognen, ved hjælp af dele fra
Adler og andre mærker af lige så ubestemmelig årgang, det her viste udseende. Om det nu skyldtes
tæring på familiens økonomi, eller for overdreven brug af sprogblomster, er aldrig blevet opklaret, |
|
men sikkert er i hvert fald, at køretøjet blev afhændet omkring 1934, og ikke
erstattet med andet før 1955.
Vi, der er omkring de 45, har i vore tidligste erindringer om biler billedet af 4 hjul,
dækket af samme antal skærme. Stakkels børn, der vokser op i dag, og kun vil have erindring om
uformelige pontoner, der formodes, ligesom krinolinedamerne, at være forsynet med hjul.
1940-45 hugger et hul i billedet af disse fire-hjulere, når lige undtages landlægens,
heldigvis sjældne besøg, enkelte bøgebrændedrevne lastvogne og den lokale bagers karbid/vanddrevne
A-Ford. jo, det kunne nemlig også lade sig gøre, men jeg har ikke nogen erindring om
karbid-gasværkets udformning.
Vi når til det famøse år 1952, hvor den her afbildede Citroen blev anskaffet, |
|
|
ved bytte- og tuskhandel med bl.a. en DKW motorcykel.
I papirerne var pragtstykket benævnt årgang 1925, og kendere sagde, det havde været en
Kløverblad, men var kraftigt ombygget. Den skæbne overgik jo mange af slagsen.
Desværre kom der aldrig nummerplader på vidunderet. Den lokale, nu længst afdøde motorsagkyndige,
havde fra første færd en »uforståelig« uvilje mod læredrengens bil. Først brugte han de gængse
midler, »dårlige bremser«. Det blev afhjulpet ved at lade kardanbremsen blive til fodbremse, stakkels
bagtøj. (De sildebensvævede tænder holdt da heller ikke længe til det liv.) Og siden ved at forlange
baglæns kørsel og derpå opbremsning. Enhver, der har set en Kløverblad udføre denne operation, vil
grine bare ved tanken om de skønne rejehop den præsterer, medens baghjulene prøver at bukke fjedrene ind
under ekvipagen. jo, den motorsagkyndige vidste nok, hvad han bad om. Og til akkompagnement af de
tilstedeværendes latter, blev jeg og min stolthed sendt hjem igen.
Miseren blev afhjulpet ved at lægge to kraftige fladremme, af dem man brugte til andre
tærskeværker, om-
|
|