® Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 62  -  1980     side  10

Netop i denne fabrikssæson fejrer Bayerische Motoren Werke i Miinchen sit 50 års jubilæum som selvstændigt fabriksmærke, og dette er vel nok så markant og betydningsfuldt i forhold til det 50 års jubilæum, man fejrede i 1966. I årene mellem 1916 og 192930 hed mærket simpelt hen Dixi —som afløser for Wartburg-mærket, og Dixi-produktionen var en godt broget forsamling af person- og lastbiler, for ikke at tale om taximodeller. Motorproduktionen strakte sig lige fra rugbrødsmotorer i form af cykler, 8,5 PS — og op til en 5,8 liters kæmpe på 70 PS, som dog ikke nåede at blive produceret, før man var klar over, at man havde spændt buen en tak for højt. Derfor stoppede man ved en 3,5 liter, 6-cylindret, som ydede 60 PS.
   Da man officielt fik BMW-mærket indregistreret sidst i 1929, måtte man endnu en tid bruge licensfremstillede

motorer i form af flustin Sevenmotoren på 743 cm', som f.ex. både Jaguar og den japanske Nissan-fabrik også brugte. Den nye generaldirektør Franz Joseph Popp og direktør Max Friz måtte derfor nok et års tid bruge den overtagne 3/15 Dixi, indtil de endelig i 1931 blev løst fra licenskontrakten og skabte BMW model AM 1 som den første selvstændige BMW-motor på 4 cylindre på række med vandkøling og topventilet. Med 56 mm boring og 80 mm slaglængde var det samlede slagvolumen på 782 cm', og med en egenvægt på 650 kg var tophastigheden 80 kmt.
  Salgsbetegnelsen var BMW 3/20 PS, og der blev produceret 7000 stk. af denne model.
  Som en sidste populær salgssag inden denne model lancerede BMW netop i jubilæumsåret en 2-personers sportsvogn med navnet BMW 3/15 Wartburg.
  Det var en populariseret udgave af den oprindelige løbsvogn Wartburg fra

1902, som med den lille 743 ccm motor, der her havde en ydelse på 22 PS og 120 kmt, deltog i løbet Paris-Berlin. Nyt var karrosseriet, og i stedet for de almindelige 15 PS var ydelsen i 1930-udgaven sat til 18 PS, og med en egenvægt på kun 400 kg (det var en 2-personers) klarede den en hastighed på 85 kmt.
  Herefter lød produktionsprogrammet på modellerne 303, 309, 315, 319, 329, 320, 321, 326, 327, 327/28, 328 og 335 i mellemkrigsårene. De fem første så vi ikke skyggen af i Danmark, undtagen når en turist kom på besøg. Og det skete ikke alt for tit. Dels havde man ingen importør, der havde den rette smag for disse modeller, dels var der i nogle år valutarestriktioner, og så var det jo ikke lige sagen med et bilprogram af det mere avancerede.
  De 315 og 319-modeller (herunder »bi«-produktet 329), vi har herhjemme — og har haft i mange år, — stammer fra krigens tid og er således ikke