| |
Rita Orths Isotta-Frascbini Tipo 8 A er en af landets mest markante veteranbiler.
Men selv om vognen kun har haft to ejere er der dunkle punkter i dens historie. Chassiset har
nummer 869, motoren nummer 821, i følge redaktionens nummerliste skulle den så være gået ud fra
fabrikken i Milano i 1927-28, ikke desto mindre er det uomtvisteligt at den er indregistreret første gang i
København 8. januar 1927, og at den på det tidspunkt allerede havde befundet sig her i landet en rum tid,
da karrosseriet er dansk fremstillet. De originale papirer siger da også at det er en 1925-model.
Tipo 8 blev lanceret af fabrikken umiddelbart efter første verdenskrig, særlig med henblik
på det amerikanske marked for luksusbiler. Den havde mange for den tid moderne konstruktionselementer,
først og fremmest den topventilede 8-cylindrede rækkemotor |
|
med gearkassen boltet direkte på motoren og gearstangen midt i den ellers højrestyrede
vogn. Boringen var 85 mm og slaglængden 130 mm, hvad der gav 6 liters slagvolumen. Blokken er af aluminium
med stålforinger, fast top. Den udviklede kun 80 HK ved 2.200 omdrejninger i minuttet, men det var trods
vognens betydelige vægt nok til at den kunne køre over dobbelt så hurtigt som man med nogenlunde
sikkerhed kunne tillade sig på den tids veje. Køreegenskaberne blev anset for rimeligt gode, og
Isotta-Fraschini havde allerede siden 1909 været pioner for firehjulsbremser.
Der var kun 3 gear frem, der var to Zenith karburatorer, tændingen foregik med
højspændingsmagnet og størrelsen på vulstdækkene var den samme som på Rolls-Royce Silver Ghost, nemlig
895 x 150.
I 1925 fulgte Tipo 8A, med 10 mm større boring og deraf følgende 7.372 |
|
ccm. Den ydede 120 HK ved 2.400 omdrejninger, men da den samtidig var endnu tungere, var
præstationerne ikke meget anderledes. De mekaniske bremser fik nu Dewandre vacuum forstærker. Denne model
var i produktion til 1931, så kom Tipo 8B, men den grundliggende konstruktion var uændret, blot blev
motoren stadig mere ydedygtig, og undervogn og køreegenskaber forbedret. Sideløbende var der også mere
sportslige udgaver, som Tipo 8A SS (for Super Spinto), der i 1926 blev garanteret af fabrikken til at kunne
køre 160 kmt.
I Danmark var det Hersleb Christiansen der fra sin forretning i Axelborg i København var
repræsentant for Isotta-Fraschini, formentlig var han også repræsentant for de andre nordiske
(Side 23) Efter første ombygning, i 1933• |
|