| |
Det oprindelige 2-pers, karrosseri på Suhrs vogn. Sommeren 1929.
han vist, som hævdede at han havde en undervogn der savnede karrosse. Senere
efterforskninger har været resultatløse. Chassiset fik Johan Frederiksen i Ry, men det er senere vendt
tilbage til min garage, så jeg nu har en komplet undervogn (med papirer), træværk til karrosse, sæder
mv., altså en godbid for en ihærdig restaurator.
— Jeg brugte min Wanderer som daglig bil i 8 år. De første år var vulstdækkene en prøvelse,
men efter at have skiftet til 19" kanttrådsfælge var den rimeligt driftsikker. Selv med vulstdæk har
jeg dog gjort rejser både til Norge og Italien, og i alt tilbagelagt ca. 80.000 km. Benzinforbruget svarede
til 10-12 kml. Marchhastigheden på god vej 70 kmt, tophastigheden henimod 90 kmt var rigeligt høj til
styre-og bremseegenskaber. De senere år var nysgerrige og begejstrede forbipasserende i nyere biler
tiltagende plagsomme, og en Tysklandstur i 1956 var næsten som at løbe spidsrod. De dage hvor man kunfie
tøffe fredeligt ud ad de danske veje og nyde udsigten fra det høje kuskesæde med et gedigent |
|
|
trærat mellem hænderne, er nok uhjælpeligt forbi. I min nuværende rolle som
færdselssikkerhedsapostel ville jeg nok også hurtigt blive hængt ud for dobbeltmoral hvis jeg
stoppede kone og fire børn ombord uden hjælme og seler! Fremtidig bliver det nok kun til lidt
kortegekørsel ved særlige lejligheder.
Erik Nordentofts Wanderer er altså faktisk blevet restaureret to gange. Ved den første
restaurering, for mange |
|
år siden, blev skærme med rund profil udskiftet med flade med vulst (fra den
anden vogn). Reservehjulet blev anbragt bagpå. Det blev ved anden restaurering flyttet til den
korrekte plads på højre side. I vinteren 1978-79 sneg Kong Frost sig ind til Messingjens i den
uopvarmede garage, og lavede en ny utæthed i en gammel revne i motorblokken. Men alt blev færdigt,
så vognen kunne præsenteres ved jubilæumsløbet sidste år. Nordentofts eks- |
|
|
