| |
Siden Sidst
Det er ganske vist: En gang i 1950'erne var der en mand som toprestaurerede en Ford A
1928 touring, og tømrede den ind i en stor kasse. Der står den endnu — et sted på Sjælland. - - - A
propos Ford A så er der et medlem af Københavns Ford A Klub ansat som mekaniker hos Borch Christensen. Han
har fået lov til at gå i gang med at restaurere firmaets FIAT 520 Berlina. - - - Mange uhyggelige
historier kan fortælles om bilhistoriske værdier som er gået tabt. Destruktionen af Lystrups arkiver ved
flytningen fra Pilealle, for eksempel. Men på det seneste er der flere som har fået øjnene op for at DVK
gerne vil bevare sagerne og kan have nytte af dem. Med glæde har vi modtage Nordisk Diesel Autos arkiv,
inclusive fotografier, den gamle københavnske Ford-forhandler SIMO's fotoalbum, Nordisk FIATS
reservedelskataloger fra 501 til 2300, vi har også fået adgang til Bülows arkiv, en begyndelse ses i
dette nummer, oplysninger fra Skandinavisk Motor Co. om alle importerede BMW og Singer-vogne i 1930'erne er
stillet til vores rådighed, |
|
og vi har håb om at få tilsvarende oplysninger om Hudson, Terraplane og andre af SMC's
mærker, vi er nu også i stand til at hjælpe medlemmer med oplysninger fra Britmo om alle Hillman, Humber,
Sunbeam-Talbot, Commer og Karriers solgt mellem 1931 og 52, fra det gamle banan-firma A. W. Kirkebye
(Fyffes) har vi fået fine fotoalbums med alle firmaets køretøjer, motorpioneren Hersleb Christiansens
efterladte fotografier er stillet til vores rådighed af sønnesønnen Jan H. C., tilsvarende har
efterkommere af Albert Andersens Auto i Hellerup lånt os et righoldigt materiale til kopiering, familien
Kyster har lånt os billeder fra Dansk Karosseri-Fabrik, ja endnu flere eksempler kunne nævnes på at
arkiverne efterhånden kommer til at bugne. - - - Kollega H. H. Landsvig gør opmærksom på at det
er Stubbekøbings jernbanestation som ses i baggrunden af fotografiet øverst på side 5 i sidste nummer. -
- - Det var ikke gået slet så slemt med Groths Humber ca. 1922 som vi frygtede — den er faktisk endt i
Legolands samling. - - - Dennis Hebsgård fortæller at dele af Renault vognen på side 2 i sidste nummer er
bevaret. Han fik dem nemlig ved en |
|
fejltagelse med, da han købte sin Bugatti i Hurup i 1960, men returnerede dem.
Renault'en havde tilhørt en doktor Kjær i Hurup. Hebsgård benytter lejligheden til at oplyse at
restaureringen af hans åbne FIAT 520 skrider langsomt, men sikkert frem. - - - Massey-Ferguson Danmark har
foræret Teknisk Museum en Ferguson traktor fra 1934 — vi vidste slet ikke at mærket fandtes allerede
dengang. - - -Holst Jensen har tyndet ud i samlingen af motorcykler. Solgt er en Coventry 1920 og 4
Harley-Davidson plus 2 sidevogne. Tilbage er nu kun en DISA. Anskaffet er til gengæld en DKW 2-personers af
den rigtige sportsmodel med cykelskærme og nedskårne døre. Den skal restaureres når Holst-Jensen om
20-30 år er blevet pensionist. Og forhåbentlig forlænget har sin FIAT 501 køreklar. - - - Viklit Gråe
Jørgensen har fået frasnakket Erik Orth den Wanderer ca. 1911 motorcykel som tidligere var Børge Kås —
og fra en gammel vognmand i Gilleleje har Viklit erhvervet en af de få bevarede Triangel rutebiler, den er
af årgang 1933. - - - BhT modtager gerne fotos, oplysninger etc. vedrørende følgende emner som
for øjeblikket bearbejdes af redak- |
|