® Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 68  -  1981     side   12

En customizing kunne bestå i at forsyne vognen med et af de talløse fabrikater af støddæmpere, plus trådhjul, sikkert af det amerikanske fabrikat Haynes, som Bülow forhandlede, Den stolte ejer af center-door sedanen er Max Schreiner. Til højre et karakteristisk eksempel på de Ford T karrosserier, karetmager Riff, karrosserifabrikken Kronborg i Helsingør, lavede.

afkortning af touring-karrosser, så der kunne sættes lad eller varekasse på, som man så det allerede i Messing-Fordens tid.
   Man kan undre sig over hvor mange i den sammenhæng usandsynlige bilmodeller der i årenes løb er blevet brugt til motorsport. T-modellen var ingen undtagelse. Som det fremgik af forsidebilledet sidste gang forsøgte importøren Bülow sig selv på området så tidligt som i 1913-14. I 1921 havde Bülow fremstillet en anden Ford T racer, som først kørte i Fanø-løbet, ført af værkfører Husted Noe og vandt sin

klasse, derpå af Bjerregård om efteråret blev ført til klassesejr i Pariser-løbet og endelig førte sig frem på Glostrup-banen og fx i januar 1922 ved isløb på Bagsværd Sø. Noe og Bjerregård indgik siden kompagniskab om et bilfirma i Randers.
   Men det er nok denne vogns efterfølger, afdøde B. Bülow~Jacobsen i 1974 beskrev som følger:
   »I foråret blev en Ford T touring udtaget til at blive raceren. Den blev omhyggeligt tilkørt, og da den var på sit højeste, klarede den noget i retning af 90 kmt. Så blev den overdraget til