| |

|
|
Phantom I 1928
Sjældent kan man sige, at en RollsRoyce er køn. Men det er Hindsgaul Madsens Phantom I
1928, som efter tre års restaurering af den klasse, kun meget få er i stand til at give en vogn, har
været præsenteret i sommer. Den deltog i RR-folkets årlige tur, som denne gang gik til Sjælland, og i
Herregårds-turen.
Linjerne i den store bils Barker aluminiums limousine-karrosseri er usædvanlig lette og
elegante. 6-7-personers med barskab.
Da den foregående opgave, en »Twenty« Hooper limousine, var fra hånden, fandt Hindsgaul
Phantom'en i Sydengland i 1982. Medtaget men komplet. Udgået som chassis fra fabrikken i november 1928,
karrossering begyndt hos Barker i december, leveret til en hotelejer i Montreux i Schweiz. Derfor er
instrumenterne kalibreret i kilometer og liter. Solgt tilbage til England i 1938 — Hindsgaul har været i
forbindelse med den daværende ejer. Ikke kørt siden 1949-50.
Alt har været skilt ad. Noget træværk er fornyet. Motoren boret og ori- |
|
ginale stempler i overstørrelse isat. Til fornyelse af tagrender i træ måtte særlig
fræsekniv fremstilles og renderne blev dampbøjet. Forruderammen er af støbt aluminium, omgivet af
trælister.
Phantom I afløste i 1926 den navnkundige Silver Ghost, men undervognen er i store træk
identisk, bortset fra forhjulsbremser. Og motoren er blevet topventiler, men stadig med de 6 cylindre i to
blokke og dobbelttænding.
Det er ikke den første Phantom I på Fyn. Thomas B. Thrige fik i 1926 en limousine (med
aftageligt tag over chaufføren). Da Thrige var død i 1938 lod hans enke både denne vogn og en Twenty
modernisere, sidstnævnte (Bjarne Jørgensens) på De Forenede Automobilfabrikker i Odense, Phantom'en på
Dansk Karosseri-Fabrik i København. Den blev ganske rædselsfuld. Fotos: Peter Bering.

|
|