|
Blandt de mange gøremål, hvis bestandige udsættelse hviler tungt på Den Gamle
Redaktørs samvittighed, har i en del år været at prøve at få en af de store aviser til at
efterlyse en utrolig modelbil, som FDM's blad MOTOR i maj 1921 bragte en helside om. Ledsaget af fire
fotografier fortalte MOTOR's artikel om den unge elektroingeniør Larsen, der på 11/4 år
havde brugt 1.500 arbejdstimer (å 2 kr.) på at fremstille dette unikum, som han nu var villig til at
afhænde for »arbejdslønnen«, 3.000 kr.
Hvem skildrer min forbløffelse, da et medlem for nogen tid siden havde bilen med til et
medlemsmøde i Nivå?! Endsige da det afsløredes, at den har befundet sig omkring en kilometer fra
min ydmyge bolig i mange år.
Vores fotografier fortæller formentlig bedre end ord, hvor utrolig denne bil af ikke
nærmere bestemt mærke er, med tilhørende værktøj. Hele herligheden er 41 cm lang, fremstillet
(desværre) i zinkplade og træ og desuden de materialer en vogn i en hel målestok |
|
ville være gjort af. Motorblokken er dog i træ. Der er så utrolige detailler som
fjederbelastede hasper i motorhjelmen, små bitte tændrør til at skrue ud, snapsehaner til at åbne,
facetslebet rudeglas, som går op og ned (jernbanesystem), dørhåndtag med fuld funktion og
tilhørende håndtag på indvendige dørkarme, polstrede sæder, talerør til chaufføren,
cigartænder, blomsterglas, stokke- og paraplystativ, elektrisk belysning. Osv. osv. På styrehuset er
der med næsten mikroskopisk skrift indgraveret nogle patentnumre. Motoren kan trods alt ikke virke,
men styretøjet lystrer rattet. Der er kompression på den 30 mm lange pumpe – dog skal det siges,
at de hvide ringe er massive. Et par af dem er forsvundet i tidens løb, men har kunnet erstattes af
Meccano ringe. Desværre mangler også bagtøjet, og vognen er i det hele noget præget af årenes
gang.
Godtfred C. Larsen var en fabel for fagfolk, da han boede i Vedbæk og ven med egnens
drenge, der var betaget af hans frembringelser, som han ikke var |