| |
Udstilling på DTM
Uffe Mortensen er et DVK-medlem med en usædvanlig iderigdom og —hvad der er nok så
vigtigt — initiativ til at omsætte tankerne i virkelighed. I en årrække har Uffe været aktiv inden for
veteranbil-interessen, men har også beskæftiget sig med damptromler og tog. I de sidste år har Uffe
kombineret disse usvækkede interesser med sin lokalpatriotisme som Helsingør-borger.
Det har udviklet sig til en omfattende forskning i bilismens udvikling i Helsingør og omegn,
og mange timer har Uffe brugt til at opsøge gamle fag-
Omkring 1917 kunne vognmand Chr. Nielsen præsentere en anselig vognpark foran
Helsingørs banegård. Det er Adler nr. 1, 2 og 5 fra venstre, Chenard-Walcker nr. 3 fra venstre og den
sidste i rækken til højre. I midten en Opel og som nr 2 fra højre Renault, |
|
folk og andre, som kunne bidrage med oplysninger og fotografier. Uffes indsamling af
materiale er af en kvalitet og opfindsomhed, som efterhånden førte til et nært samarbejde med Helsingørs
lokalhistoriske arkiv. Det viste sig blandt andet at være i besiddelse af en hel del fotografier og
fotografiske negativer, som lagde brikker til puslespillet.
Uffe fik sat gang i sagerne, og med anskaffelsen af et halv-antikt forstørrelsesapparat, der
er i stand til at behandle forne tiders store formater i glasnegativer, var næste etape i gang: Uffe er nu
også en glimrende mørkekammer-fotograf.
For omkring et år siden opsøgte Uffe den ny direktør for Danmarks Tekniske Museum i
Helsingør, Jens Breinegård, og i disse dage kan resultatet af det tresidede samarbejde på Uffes initiativ
med DTM og den lokalhistoriske samling ses i DTM's trafikhistoriske |
|
afdeling, nemlig en stor fotoudstilling.
Vi har fået mulighed for at give en smagsprøve. Lad den være appetitvækker, der er mange,
mange flere billeder på museet, og Uffe har lavet dem i meget store forstørrelser på sit gamle apparat.
Her i BhT er der et par af udstillingens emner, vi vil gå helt udenom, fordi vi gerne senere
vil komme nærmere ind på dem. Et af dem er Kronborg Karosserifabrik (Riff).
Det gik nok lidt trægt for Helsingør at komme i gang med bilismen. Der er ikke mange spor af biler i
århundredets første år. Ja, Dansk Automobil Klub (senere Kongelig Dansk Automobil Klub) havde udflugt til
Hotel Marienlyst allerede i sommeren 1902 med deltagelse af 16 biler og motorcykler, og der har sikkert
også været en del til- |
|