| |
|
Autohjælp og ambulancekørsel blev derfor i hvidt omfang foretaget af lokale folk
eller sygehuse.
Således havde Ford sidst i 1920'erne introduceret en kranvogn til stationering hos
landets Fordforhandlere, og mange af dem kom til at køre for Zonen.
Det samme gjaldt ambulancer ejet af sygehuse eller Røde Kors. Slår man op |
|
i Kraks vejviser fra 1932 er Zonen et landsdækkende korps med 82 stationer, men
realiteten var en anden. Kun ganske få bynavne var egentlige stationer, resten aftaler med private.
Naturligvis gav det system problemer. Ikke enhver Fordforhandler var begejstret for midt
om natten at skulle rykke ud til en dum københavner. Mange aftaler blev derfor sagt op, men |
|
|
Helsingør. Ford AA, Hudson 1923-24, Buick 1929. Kranvognen stod bos Helsingør
Motor Co., ambulancer hos en droskevognmand. Denne ordning fungerede fra 1932 til Helsingør i 1954 fik
rigtig Zone station,
der gik jo en rum tid inden telefonnummeret blev slettet af Zonens telefontavler.
I 1933 udtaler Wibolts til en avis i anledning af, at en mand fra København er blevet afslået
hjælp fra Zonens »station« i Nyborg, at man vil ændre systemet således, at abonnenten ikke skal kalde
de lokale folk, men kun de egentlige stationer, som så vil kontakte den lokale mand på egnen. Egentlige
stationer var på det tidspunkt kun oprettet på Lolland-Falster, Bornholm og i Randers, Viborg, Silkeborg
og Haderslev.
Udbygningen af stationer var først rigtig tilendebragt under krigen, men fortsatte helt til
sammenlægningen. Udbygningen af centralstationer skete således: Eskildstrup 1930, Randers 1932, København
1933, Odense 1935, Århus 1938, Ålborg 1941.
|
|
