| |
|
Mange materielindkøb blev foretaget af private folk som købte en brugt bil og fik
den bygget om til et af de tre formål: sprøjte, ambulance eller kranvogn.
Først i 1950'erne, hvor stationsejerne fik medindflydelse i korpset, skete der en vis
standardisering i vognparken.
Det vil føre for vidt her at omtale alle |
|
Zone-Redningskorpsets ideer og initiativer. Herom må henvises til bogen
»ZoneRedningskorpset til Lands«.
Nævnes skal, at Zone-Redningskorpset i 1939 oprettede Danmarks første
ambulanceflyvetjeneste som viste sig at få stor berettigelse, navnlig i årene under og efter krigen.
Oprettelsen af Zone-Redningskorpset viste sig at være et godt alternativ |
|
|
Zonen havde efter krigen både allierede og tyske militære køretøjer. En tysk
firehjulstrækker (nogle af dem var også firehjulsstyrede) forekom. De var fremstillet både på Horch og
Ford undervogn, tilsammen kun i ca. 5.000 eksemplarer. Eksemplaret på billedet er ved at trække »Rylen
«, en af bådene på Silkeborg-søerne. Typisk dansk førerhus.
I 1950'erne anskaffede Zonen omsider fabriksny vogne, blandt dem en serie VW Rugbrød, der pånær en i
Hillerød alle kørte i Jylland. Leveret fra Tyskland som færdige ambulancer til to liggende og en siddende
patient, og imod sædvane hvide.
|
|
