| |
Falck fik ikke sat arbejdet i gang, sandsynligvis fordi man ville have det offentlige
med, hvilket jo som bekendt kan trække en sag ud.
Da Reinholt-Hansen rev sig løs i 1930, tog han straks ideen op (sandsynligvis har Wibolts
taget den med fra Falck), og i løbet af efteråret 1930 fik Zonen opsat standere med angivelse af
katastrofepost med 4 kilometers mellemrum på samtlige hovedveje på Sjælland. Skiltene blev sat op på
privat grund indtil tilladelse fra amterne forelå til at stille dem ud i vejkanten.
Katastrofeposten var udformet som Zonens mærke med angivelse af nummer på nærmeste
Zonestation (mekaniker). Endvidere blev der hos en gårdejer, som skulle passe posten, udlagt tæpper og
forbindskasser.
Zone-Redningskorpset fik ingen penge for dette, men det gav jo en mægtig PR, og man var før
Falck, der naturligvis straks efter begyndte at realisere sit projekt.
KDAK gik på samme tidspunkt i gang med at opstille skilte ved alle krydsninger mellem jernbane
og hovedvej, der henviste til nærmeste ledvogterhus, hvor forbindskasse blev udlagt.
I 1929 indtraf en alvorlig trafikulykke, og
|
|
det vakte stor (berettiget) harme, at en tililende bilist nægtede at tage de kvæstede
med, men i stedet kørte til nærmeste by og tilkaldte hjælp.
Ulykken medførte, at FDM tog initiativ til et udvalg med repræsentanter for sygehus, Falck,
KDAK, Politiet, Sundhedsstyrelsen og Røde Kors.
Udvalget opstillede regler man mente alle vejfarende burde følge, når trafikulykker opstod:
1. Alvorligt tilskadekomne anbringes og
beskyttes paa bedste Maade,
Ambulance eller Læge tilkaldes saa
hurtigt, som det er muligt. Stærk
Blødning søges standset.
2. Let tilskadekomne kan transporteres i
Automobil eller Vogn. Det tilraades, at
der i alle Automobiler findes
Forbindsstoffer til Dækning af let
tilgængelige Saar.
Udvalget udtalte sig også om katastrofeposterne:
Med Hensyn til de private Selskaber; som allerede nu har oprettet saadanne Nødhjælpsstationer i indbyrdes
Konkurrence, beklager Udvalget den Planløshed, som synes at være i Færd med |
|
at brede sig paa dette Omraade......
Faktum var nemlig, at der flere steder var opstillet tre skilte i samme kryds, hver med en pil i retning af
en nødhjælpspost.
På internationalt plan var Røde Kors allerede i oktober 1930 begyndt at udarbejde regler for
katastrofeposter med telefon langs vejene.
Alt dette var baggrunden for, at de involverede parter på et møde den 26. marts 1932 fik
udarbejdet vedtægter for et egentligt katastrofefond, med skilte godkendt af vejmyndigheden.
Repræsenteret var: Dansk Cyklist Forbund, KDAK, Falck, Zonen, repræsentanter for amterne,
Røde Kors, FDM og Danmarks Motorunion.
I løbet af 1933 fik udvalget på den måde oprettet 200 poster men pga. økonomiske problemer,
og senere krigen, blev arbejdet først tilendebragt efter krigen.
Katastrofeposterne blev afviklet fra slutningen af 1970'erne.
Efterhånden var telefon blevet hver mands eje, og nettet af ambulancer var blevet så
udbygget, at der ikke længere var brug for posterne.
Men mange vil fortsat huske de blå skilte med Røde Korsmærket angivende »Katastrofepost«.
|
|
