|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
® Bilhistorisk Tidsskrift 89/1987 side 20 |
|
Karburatoren kan naturligvis kun levere én blanding, som bør være den bedst mulige for at få den største nyttevirkning ud af motoren. Motoren vil derfor løbe op i meget høje omdrejninger — løbe løbsk. Det er derfor nødvendigt at have en anordning, hvormed man kan holde motorens omdrejning under kontrol og samtidig være i stand til at ændre den. Den har man i den såkaldte udsætterventil. Udsætterventilen er anbragt i indsugningsrøret og er en ventil, der arbejder mod to sæder. Når motoren ikke suger eller tager udsættere, er ventilen lukket mod et sæde, der spærrer for tilgangen fra karburatoren, og det modsvarende sæde giver adgang til fri luft. Ventilen styres af en stødstang, som foretager to bevægelser. Denne stødstang er anbragt på en aksel i et hængselsystem, således at den kan arbejde fuldstændig uafhængig af akslen. Normalt arbejder den dog i takt med akslen, idet den fastholdes til denne ved hjælp af en fjeder, som trækker stødstangen mod et excentrisk stop, hvormed man kan indstille stødstangen i forhold til akslen. Akslen går ud på siden af motoren, hvor den ender med en arm af form som et spejlvendt J. Denne arm påvir |
kes af en vippearm, som styres af en excentrik på knastakslen. Vippearmen ender med et lille stangformel led, som trykker på enden af det spejlvendte J's krølle. Stødstangen for udsætterventilen peger i sin hvilestilling et stykke under udsætterventilens stamme. Når vippearmen trykker på akslens arm, løftes stødstangen op i højde med ventilen (Iste bevægelse). 2den bevægelse, som følger umiddelbart efter, styres af en skarpt afgrænset knast — ligeledes anbragt på knastakslen. Udsætterventilens stødstang er gennem et led forlænget ned til denne knast. Når knasten påvirker stødstangen, stødes den mod ventilen og lukker den mod sædet ud til fri luft. Der er da fri gennemgang til karburatoren, og både første og anden cylinder suger, medens ventilen lukker mod fri luft. I samme øjeblik sugningen er endt, afbryder knasten, og ventilen trækkes tilbage af sin fjeder og lukker mod kurburatoren. Sålænge udsætterventilens to bevægelser fortsætter uhindret, vil motoren gå regelmæssig, og hvis den ikke er tilstrækkelig belastet eller går i tomgang, vil den gå op i så høje omdrejninger, at den tager skade. — Derfor er der en anordning, som hindrer den første af de to |
bevægelser, således at stødstangen forbliver i sin hvilestilling og derved kommer til
at støde under ventilen. Motoren suger da kun luft og tager ingen eksplosioner.
|
