| |
af Peter Bering
I 1933 byggede BMW's bilfabrik i Eisenach den første sekscylindrede BMW: type 303 på
kun 1173 ccm. Konstruktøren Fritz Fiedler havde hentet sin ven, og tidligere kollega hos Horch, Rudolf
Schleicher til BMW i 1931. Det team konstruerede op til anden verdenskrig nogle fremragende biler. 1934
byggedes den første sportsvogn, 315/1, som var en topersoners roadster med et let rørchassis og en 1,5
liters topventiler motor med tre kaburatorer og en effekt på 40 hestekræfter. Vognen blev året efter
udstyret med en toliters motor med 55 heste og fik modelbetegnelsen 319/1. Der blev ialt bygget 243 315/1 og
178 319/1.
Udfra type 319/1 voksede BMW's ypperligste sportsvogn: 328. Den havde det samme lette rørchassis med
uafhængig forhjulsaffjedring; |
|
men den fik hydrauliske bremser i stedet for mekaniske. Tolitersmotoren kunne ikke uden
videre bringes til at yde mere, og da man ikke ville ofre en nykonstruktion, klarede Fiedler og Schleicher
sig med den gamle motorblok og konstruerede et nyt aluminiumstopstykke med skråtstillede ventiler, hvoraf
den ene række aktiveredes med almindelige lodrette stødstænger, mens den anden side blev aktiveret af
korte vandretliggende stødstænger. Med tre Solex faldstrømskarburatorer ydede motoren 80 hestekræfter v.
4500 omdrdmin. Karrosseriet var af letmetal, og med en vægt på kun 780 kg var BMW en hurtig sag med en
tophastighed på 160 km/t.
Den 14. juni 1936 præsenterede BMW prototyperne til den nye model på Nürburgring, hvor Ernst Henne ved
"Eifeltreffen" blev da- |
|
Forsiden: Amager Travbane 2. oktober 1949: Deltagerne i klassen for sportsvogne indtil
2000 ccm var de tre "danske" BMW 328 og Lynenskjolds Citroën. Fra venstre: Arnold Lansner i 85139
(ex-Viggo Petersen), Lynenskjold, Mogens Skarring (85366) og Zingenberg i Frede Andersens vogn (85265).
Zingenberg vandt klassen og hjemførte både Danmarksmesterskabet og Amager Travselskabs ærespræmie;
Skarring blev nr to og Lynenskjold og Lansner kæmpede bravt; men til sidst kom Lynenskjold foran med 3/100
sekund, fordi BMW en kun gik på fire cylindre.
Bagsiden: Viggo Petersen ved starten på bakkeløbet ved Hestetangs Huse.
|
|