| |
|
havde for deltagerne banet et spor gennem meterhøje snedriver, og Norges Automobil
Forbund stillede to servicevogne gratis til rådighed. Dem blev der god brug for, og de norske
servicefolk, løbets faste svenske servicemand samt adskillige deltagere foretog ganske omfattende
reparationer undervejs. En BMW knækkede en bagaksel og fik den svejset, en Volvo fra 1927 fik nye
udblæsningsventiler og en BMW fik en ny gearkasse fløjet op fra Tyskland. Men løbets ældste biler
- De Dion-Bouton |
|
fra 1912, Hupmobile fra 1913, Le Zebre fra 1913 og Rolls-Royce fra 1914 -
gennemførte hele turen helt uden problemer.
Først da deltagerne på 8. dagen krydsede grænsen til Sverige svigtede vejret og
det stormede og regnede, som var der noget der skulle indhentes. Men nu var stemningen så fin, at
intet kunne slå humøret ned - og forude ventede en tiltrængt hviledag. De gamle biler havde i otte
dage i træk kørt mellem 150 |
|
|
og 250 km om dagen, og meget af tiden ad stejle bjergveje.
De to sidste dage ned gennem Sverige til Góteborg blev ren afslapning. Grønne landskaber,
fine veje og godt vejr. Men den sidste dag begyndte det at knibe for flere biler; det var vist godt at enden
var nær. Efter et besøg på Saabs nye museum i Trollhåttan trak alle i stadstøjet og slappede af under
afslutningsmiddagen på Sheraton i Góteborg.
Det havde været arrangørernes faste forsæt at lave et løb som de selv syntes det skulle
være og ikke en kopi af de sydeuropæiske småture fra hotel til hotel. Det var en klog beslutning. Alle
deltagere fremhævede som noget godt at løbet var anderledes, og en af de engelske deltagere skrev senere i
et brev, at han måtte konstatere, at skandinaver kunne lave løb som ingen andre kan hamle op med.
Tilbage var der kun at sige farvel og se at komme hjem til hverdagen, som i 11 dage havde
været 'så langt væk og uvirkelig. Arrangørerne har lovet at få skruet en videofilm sammen,
så andre også kan komme til at se en Mercedes S og en Bentley Speed Six tordne op ad en norsk
bjergvej.
Niels Jonassen
|
|
