| |
ke - så lavede man selv noget, og jeg havde blandt andet lavet snekæder med påsvejste
U-jern. Men det holdt ikke altid under acceleration. En gang flåede det min ene skærm af, men jeg blev ved
med at køre.
Vi kørte noget vi kaldte Jysk Grand Prix. Det var noget af det værste, jeg har været med
til. Vi kørte på en pløjemark, og det havde været frost og tø, så det var en uhyggelig gang pløre. Et
sted skulle vi ud ad en skovvej - det var om natten. Jeg mærkede godt, at vognen gav et lille hop. På
tilbagevejen tænkte jeg ikke på det, men så kørte jeg lige badus ind i en 30-40 cm høj kant. Der sker
det, at vognen springer flere meter op, og man mister styringen. Den blev skæv i fortøjet, og jeg måtte
udgå.
Vi gik som regel ud og tog etapen i øjesyn, inden vi kørte den. Robert Glad var jo søn af
generalkonsul Glad, oliegrossereren, og Grethe Glad som stiftede Margrethe-Skolen. Jeg husker en gang, det
regnede, og Robert steg ud, slog sin paraply op og i almindelig sko inspicerede etapen. Det var festligt.
Sådan var Robert Glad meget speciel. Der var mange mærkelige mænd. Fx. Thorvald Bengtsen. Han kørte
Harlev sidevognscykel og røg altid store cigarer. |
|
Når han skulle starte slukkede han cigaren, men beholdt den i munden. Under løbet åd
han stumpen som skrå.
På herregården Borrebys jorder ved Skælskør rullede Bruno de Neergård ned ad en skråning,
og jeg torpederede en høstak. I afløbet havde jeg for meget knald på, og det var glat og slimet. Og der
stod publikum; jeg tænkte, der er sgu ikke andet at gøre, du tager høstakken, og så var jeg fuldstændig
begravet i hø. Det var meget, der ikke gik ild i den, selv om jeg straks slukkede for tændingen.
Jeg har kørt på Jägersro travbane ved Malmø, på Skarpnäck ved Stockholm og i det store
svenske bakkemesterskab 1939, hvor danskerne vandt tre af klasserne. I vores klasse blev en svensker nummer
tre efter Cadovius og mig, men ved præmieuddelingen fandt svenskerne ud af, at udlændinge ikke kunne
deltage, så vi fik kun en lille erindringsplakette. Vi krammede dem sammen mens svenskerne fik de store
pokaler.
I KDAK's velmagtsdage var der lokaler sådan, at man kunne gå direkte ind i National Scala. Vi
kom i KDAK's lokaler og spillede billard. Det var glade dage. En vinter skulle Robert Nellemann, |
|
Hans Hansen og Hans Pahl køre på Gardermoen i Norge. Et par timer før de skulle
afsted, ringede jeg til Hans Pahl og spurgte om han havde plads i sin Bugatti. Ja, i bagklappen, men der er
koldt! Jeg skal love for, at det var koldt at sidde i klappen til Oslo. På hjemturen tog jeg damperen.
Engang kørte vi et grusgravstrial. Vi nåede at køre i fem forskellige grusgrave. Bl.a. i
Kirke Værløse. Først i dagslys og så de samme fem grusgrave om natten.
Der var overhovedet ingen beskyttelse af publikum andet end at Falck havde trukket et tov.
Dengang havde folk respekt for en afspærring, men hvis en gik på tværs pløjede han jo ind. Men der skete
aldrig større uheld. Jeg er en gang gået ud af banen, det var på Hobro motorbane med V8. Det var en
rigtig dum bane, for det første hældede den udad i svingene, for det andet var det en slaggebane og hvis
ikke man var
Et af de sidste større isløb foregik i Automobil Sports Klubbens regi 2. februar 1947 i
Utterslev Mose. Stedet var vist nok Amelungs ide, forså havde han ikke ret langt at køre, når han skulle
hjem. |
|
